Livet er overraskende og uforudsigeligt

Søren var efter en uge totalt forelsket i Sara, men han opdagede det først fire måneder senere. I denne tid, der måske kunne have været én af de lykkeligste perioder i hans liv, hvor han havde alle chancer for at opleve nærvær, kærlighed og selvindsigt var han som sædvanligt et andet sted. Han brugte al sin energi på at skubbe sin kone ud af sit liv, ud af sin bevidsthed, så hun ikke blokerede hans udsyn til Sara. Alligevel så han heller aldrig signalerne fra Sara.

Han overså og overhørte alle de små signaler, der burde have advaret ham om, at Sara var på vej væk fra ham allerede efter en uge. Hvis han ikke nu turde tage det fulde skridt ind i hendes univers og blive hendes kæreste ville hun flyve væk for evigt, som så mange engle før hende.

Selv hans engel af en kone var fløjet bort fra ham og sad nu forpjusket oppe i et træ og rystede af skræk for ham, mens hun kiggede ned på den gode Søren hun elskede så højt, når han var i det rigtige humør. Hun turde ikke længere flyve ned ved siden af ham af skræk for at få vingerne revet helt af. Hendes tillid til Søren var blevet væk og hendes respekt for ham kunne hun heller ikke længere finde. Sørens afmagtsfyldte sind fortolkede det som mistillid og respektløshed og behandlede hende derefter. Til sidst følte hun sig som et voldsoffer omend Søren aldrig havde lagt hånd på hende. Hans vej til Helvede var ved at blive brolagt af ham selv. Det opdagede han heller ikke.

Søren og hans kone havde mødt hinanden 30 år tidligere i det lokale venstrefløjs græsrodsmiljø, der var så udbredte sidst i 70’erne. De havde lavet nogle projekter sammen og de havde haft det sjovt med hinanden og danset hinanden øre af træthed, beruselse og lykke og så en dag blev de kærester og de havde nogle gode år med hinanden i dette miljø. De havde svært ved at blive gravide og da de havde kæmpet med det nogle år foreslog Søren, at de tog på en 14 dages telttur til Schweiz. Han havde altid været fascineret af de høje bjerge og han havde tænkt, at hvis de nu lå tæt sammen hver dag i et lille telt, så måtte det da kunne lykkes at blive gravide.

9 måneder senere, da deres datter blev født var Søren en lykkelig mand. Hvilken ubeskrivelig lykkefølelse på barselsstuen på sygehuset. Selv da han uden varsel blev bedt om at give hende ble på af en sygeplejerske tog han opgaven med kærlighed, uden forbehold og uden de sædvanlige kølige overvejelser om det nu var hans job eller ej. Her tog han imod en udfordring i kærlighed og lykkefølelsen ved den præstation var enorm. Faktisk blev denne tidsmæssigt korte begivenhed en af de største og blivende tilbygninger til hans selvværd.

Søren fortsatte dog bare på den mentale autopilot. Alt fungerede jo på overfladen fint. Servicestationen derhjemme fungerede jo som den sikre havn, hvor hans engel af en kone knoklede som et svin for at holde sammen på det hele. Sara var jo blevet til mere end bare den spænding han savnede i sit liv. Hun byggede også et lille anneks for ham på det selvværd han havde for lidt af og altid havde savnet. Sara var en engel, der heldigvis ikke kendte så meget som ekkoet af hans fortid. Faktisk kendte hun ikke engang hans efternavn eller vidste hvor han boede. Så Søren så kun de overfladiske positive ting, der skete for ham. Han så ikke at han var ved at miste både kone, familie, sig selv og Sara på én gang.

På overfladen var han en mand med pondus og udstrålede stor selvtillid udadtil de fleste sammenhænge. Han havde sine meningers mod og var dygtig til mange ting. I mange forskellige situationer oplevede han sig bekræftet af andres ros og smigrende omtale. Samtidig var han sig dog pinligt bevidst at det hele ofte byggede på sand; at alt hvad han gjorde kunne være gjort endnu bedre, hvis han havde været i stand til at skabe dybere menneskelige relationer til sine samarbejdspartnere og ikke bare betragte dem som arbejdsbier han havde brug for alene af den ene grund. Selv hans kone var blevet endnu en flittig arbejdsbi i hans endeløse projekter i stedet for hans kæreste.

Hans indre selvværd havde altid været meget lavt. De voksne i hans barneliv evnede ikke eller magtede ikke at inddrage ham i støbningen hans livs fundament. Så da han flyttede hjemmefra som 18-årig opdagede han til sin rædsel at der kun var plads til, at han kunne stå på ét ben på sit livsfundament og risikoen for at falde ned i afgrunden ved siden af var skrækindjagende og gjorde ham svimmel af højdeskræk. Han kiggede ned på stoffer, han kiggede ned på alkohol, men han sprang heldigvis ikke. Som en linedanser på ét ben gik han i stedet i gang med at finde byggematerialer og for at få støbt et fundament, hvor han kunne få plads til at stå med begge ben.
Det kunne han naturligvis ikke alene, men han var heldig at finde en pige, der ville støtte ham et stykke tid, så han fik styr på de fundamentale ting og da de forlod hinanden fandt han støtten i skiftende kollektiver, hvor han da fik opfyldt de basale behov for mad, søvn og menneskelig kontakt.

Søren havde altid måttet bruge rigelige mængder af kræfter på at opbygge den overfladiske og éndimensionelle selvtillid, så han havde noget at være stolt af. Han havde en indædt vilje til at bevise at duede til noget, så han havde lavet rigtig mange, fantastiske enkeltpræstationer i sit liv, men han var aldrig selv rigtigt tilfreds og succeserne var derfor ret glædesløse. Roserne han fik gennem livet blev altid sat i en vase uden bund, så de visnede hurtigt for øjnene af ham og han måtte som en anden junkie ud for at finde det næste adrenalinsus.
Sørens selvværd var aldrig blevet bygget stabilt op som dreng. Hans mor var et nervøst menneske, alkoholiker så længe han kunne huske, maniodepressiv og var i evige langvarige og voldsomme skænderier med faderen og hun blev i perioder indlagt på psykiatriske afdelinger. Enten havde hun perioder med et manisk rengøringsvanvid eller også drak hun depressivt brændevin som et hul i jorden for at holde nerverne i ro. Hans far havde ikke modet til at styre hende og kæmpede selv med sit mørke sind, der slog ud i meget kraftige aggressioner og så var det med at komme af vejen, ellers blev det av for Søren.

Søren havde under skænderierne og magtkampene som barn vænnet sig til at ligge med puden over hovedet og hænderne for ørerne, når kampene rasede. Han lærte at lukke af for omverdenens små signaler, da alle disse signaler hos ham var indlært til at betyde fare. Han reagerede ved at være så meget alene som muligt. Hans bagage var en affaldssæk, som han ikke ønskede at dele med nogen. Han valgte i stedet at pjække fra skole og sidde på biblioteket for at læse bøger om lykkeligere børn.

Især gymnasietiden blev et helvede for ham. Forældrene var nærmest i krig og han opførsel i gymnasiet var ikke lige noget lærerne eller kammeraterne fandt acceptabel, så han afreagerede ved at pjække endnu mere, ved at læse flere bøger og ved at træne alt, alt for meget på sin cykel for at køre cykelløb.

Mange sejre blev tabt i cykelløbene, fordi han havde trænet for meget og var for træt på dagen. Han kunne køre fantastisk til der manglede 10 % af turen, så følte han sig ofte totalt udmattet og kun hans selvoptrænede jernvilje fik ham slæbt ind på en fjerde eller femteplads. Men han vidste ofte at han kunne have vundet, hvis han havde været lidt friskere, også det tog han som personlige nederlag. Når sejrene endelig kom, så havde han igen denne nagende indre følelse af at det var ufortjent. Andre havde ydet mere. Og han burde have været mere aktiv eller trænet mere for at fortjene sejrene. Så selv i store stunder med sejre og medaljer var han aldrig rigtig glad for sig selv bagefter.
Sådan var meget af hans liv også gået, Når han ville gøre det godt for sig selv og konen brugte han så mange ressourcer på planlægning og forberedelsen, at han var træt og fraværende på dagen og mulige, store oplevelser af nærvær og kærlighed faldt ham af hænde igen og igen.

Han mærkede derfor heller ikke denne gang, at det var nu, lige nu, nu i netop dette øjeblik, at han skulle overveje seriøst om han skulle blive skilt og blive rigtige kærester med Sara eller blive hvor han var i det ægteskab, hvor han aldrig havde ydet den indsats som med rimelighed kunne forlanges. De eneste gange Søren havde været rigtig tæt på sine følelser var da hans tre børn kom til verden. Børnene havde altid fyldt ham med ubeskrivelige glædesstunder og han kunne kun se deres positive sider. De var de eneste mennesker han kendte, der gav ham en gengældt og betingelsesløs kærlighed. Søren forstod sig ikke på følelser af så dyb og eksistentiel art.
Søren havde en elskelig kone og han havde tit misundt hendes evner til ægte nærvær og samvær med andre mennesker. Hans kone var en tillidsbygger og Søren var en destroyer. Hun havde altid elsket Søren omend hun hadede og frygtede hans sorte stunder, men hendes store hjerte havde altid båret over med ham og det havde han både haft gavn af og udnyttet på det skammeligste.

Og nu hvor Djævelen holdt ham over sin sorte gryde i valget mellem at blive kærester med Sara eller bygge videre på ægteskabet, så valgte han at springe i gryden med det kogende vand og lade alle uforløste følelser blive kogt af i gryden. Så kravlede han op af gryden renset for al samvittighed og skyldfølelse og fortsatte med både Sara og ægteskabet. Alle nervebanerne med følelser var kogt væk. Han var et nøgent skelet, der vandrede frem mod sin uafvendelige skæbne, forsvarsløs, ubeskyttet og helt alene i Verden. Han var blevet skelettet i skabet og liget i lasten.

Søren forstod derfor stadig ikke de små, næsten umærkelige kvindelige signaler, som han modtog fra Sara. Han var umulig at nå ind til. I stedet blev han lidt småfornærmet over ikke at høre fra Sara i tre dage. Men erfaringen havde dog lært ham, at det skulle formuleres anderledes, så en e-mail fik han på trods af all odds formuleret:

Hey søde, dejlige, smukke Sara
Nu længes jeg virkelig efter dig og i det mindste et sødt brev

Jeg ved godt at du har været væk, men så snart du læser det her: Skriv!
Knus
din mind-blowed Herre

At han i stedet skulle have købt blomster til hende, kørt ud til hende, inviteret hende ud og gjort hende til sin kæreste faldt ham aldrig ind. Heller ikke at han kunne have gjort det samme med sin kone – som over for dating-damernes moralske opstød var han gjort kold over for moralske spørgsmål.

Hej Søren,
Jeg har stadig gæster og længes selv, du er konstant i mit system, selv når jeg drømmer… det er stadig nyt og flyder rundt i systemet hele tiden, det er dejligt, frækt, underfundigt og ja MINDBLOWING! Jeg vender tilbage…
Mange, rigtig mange tanker

At Søren skulle have været til stede og været medvært for Saras gæster end ikke strejfede hans sind. Hans instinkter var trænet til udelukkende at fokusere på faresignaler og det betød, at hans beredskab kun var indstillet på altid at vente, vente til hans kone var væk, vente til Saras barn og gæster var væk. Vente til der var klar bane. At banen burde hedde kærlighed, nærhed og tilstedeværelse så Søren ikke og han kørte derfor altid forkert og havnede på den forkerte banehalvdel, på casino’et for seksuelle oplevelser og forbrug af mennesker, hvor han kunne gøre sin indsats og drømme om at vinde store gevinster. Men Saras hjerte vandt han aldrig.

Ok

jeg kigger efter en besked mandag – jeg har ret travlt i morgen og skal til København tirsdag-onsdag, så jeg er nok kun online lidt mandag aften og så igen onsdag, men jeg vil meget gerne have en besked fra dig!
PS. Håber din weekend gik godt!?

Sørens overfladiske beskeder stod i skærende kontrast til de kærlige svar han altid fik fra Sara:

Hej Søren

Dagens tanker går ud på at livet er overraskende og uforudsigeligt.
Nu har jeg været væk på weekend med børn, adoption og familiehygge i fokus. Alligevel har jeg haft følelsen af at du stod lige bag mig, som om du åndede mig i nakken, som lå din hånd stadig på mine balder. En dyb følelse af at du har mærket mig på langt mere end min krop, mærkerne på numsen er væk (med skræk sender jeg dagens billeder), men mærkerne på min sjæl og mit hjerte er permanente. Jeg tror jeg vil ligge på knæ foran dig i hundrede år. Jeg er ikke forelsket, men jeg er dig fuldstændig hengiven. Projektet er lykkedes og jeg har fortabt mig. Det er i sandhed lykkedes mig at overlade kontrollen til dig, det er lykkedes mig at hengive mig til fuldstændig tryghed i dit selskab. Spændingen i vores forhold er noget aldeles andet og jeg er forundret og taknemmelig over at det virker. Når jeg ser ind i dine øjne er jeg fuldstændig klar over at det er et 100% foretagende. Det er grunden til det virker og til at det tænder mig.
Når jeg har fundet min plads, er det ved dig, jeg har den plads. Nu spekulerer jeg på om det er en livsholdning eller et sexuelt krydderi. Det er ikke så vigtigt lige nu, men vældig interessant. Min hjerne er klart lige så påvirket som min sexualitet. Vi talte om at for nogen blev det en måde at leve på. Jeg forstår det på den måde at når du har sat mig noget i udsigt dage før det skal ske, ligger det en enorm sexuel spænding i det, fantasien er en mester-medspiller. Jeg elsker det… Det er en fantastisk følelse at være så nervøs/tændt at man fysisk ryster, at hver en fiber i ens krop er sat op. Da jeg lå det i den indledende “afslapnings”fase og du rørte mig mellem benene, ramtes jeg af det voldsomste mest fantastiske “sus”, som en urkraft… Åh jo, det dejligste uopdagede rum er opdaget

Åhh.. du har travlt Søren, jeg har længtes efter kontakten med dig og skal se frem til et par dage i afsavn. Hmmm… det kan vel overleves?! Jeg håber det… måske falder jeg lidt ned… måske ikke…

Dette kærestebrev fra Sara prellede fuldstændig af på Søren, som kun havde sit fokus på den trygge servicestation derhjemme og de spændende enkeltstående oplevelser med Sara. ”Åhh.. du har travlt Søren, jeg har længtes efter kontakten med dig og skal se frem til et par dage i afsavn.”, skrev hun. Søren så ingenting, hans indre fastfrosne følelsesliv havde for alvor gjort ham sneblind.

“Hmmm… det kan vel overleves?! Jeg håber det… måske falder jeg lidt ned… måske ikke..” ‘Måske ikke’ burde have fået alle alarmklokker til at ringe i den bløde del af hans hjerte, men han så det slet ikke.
Sara havde sidste gang bragt det på bane, om deres type af forhold kunne bære et rigtigt samliv. Søren havde svaret fraværende, politisk korrekt og mumlet noget om at elsker/elskerinde forhold nok var det der passede bedst til deres forhold.
Sara fortsatte sin e-mail med et lille eventyr fra ‘Den Lille Prins’ skrevet af Antoine de Saint-Exupéry, der burde have bragt ham tilbage til planeten Jorden, men det skete desværre for Søren og Sara ikke:

Den lille prins og ræven:

“‘Goddag”’, sagde ræven. ”Goddag”, svarede den lille prins høfligt og vendte sig om, men han kunne ikke se nogen. ”Jeg er her”, sagde stemmen – under æbletræet.

”Hvem er du?”, spurgte den lille prins.  ”Jeg er en ræv”, sagde ræven. ”Vil du ikke lege med mig?”, spurgte den lille prins. ”Jeg er så ked af det. Jeg kan ikke lege med dig”, sagde ræven. ”Jeg er ikke gjort tam”. ”Åh, så må du undskylde”, sagde den lille prins.

Men da han havde tænkt sig lidt om, tilføjede han: ”Hvad er det at blive gjort tam?”. ”Det er noget man i al for høj grad har glemt”, svarede ræven. ”At gøre tam betyder at knytte bånd”. ”Knytte bånd?”
”Ja vist”, sagde ræven. ”Endnu betyder du ikke noget for mig. Jeg kender dig ikke. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv. Men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste dreng i verden for mig, og jeg bliver den eneste ræv i verden for dig”.

”Hvordan bærer man sig ad?” spurgte den lille prins.  ”Man skal være meget tålmodig”, svarede ræven. ”Først skal du sætte dig et stykke fra mig, således, i græsset. Jeg skæver til dig, og du siger ingenting. Men for hver dag ville du kunne rykke lidt nærmere…”

Næste dag kom den lille prins tilbage.

”Det var bedre, hvis du kunne komme på samme tid”, sagde ræven. ”Hvis du for eksempel kom klokken fire om eftermiddagen, så ville jeg kunne begynde at glæde mig allerede klokken tre. Jo mere tiden nærmer sig, des gladere vil jeg være. Klokken fire er jeg allerede begyndt at blive rastløs og urolig; jeg lærer, at lykken har sin pris. Men hvis du kommer på et vilkårligt tidspunkt, vil jeg aldrig vide, hvornår jeg skal klæde mit hjerte i festdragt. Et ritual må der til.”
Kærligst Sara

Søren læste det lille eventyr som om Sara var godt tilfreds med tingenes tilstand og fortolkede teksten som om det var en fordel at han kun besøgte hende en gang i mellem. Mindblowed eller hjernedød!?

Jeg elsker det

Da Maria Marcus i sin tid udgav bogen ”Jeg elsker det”, var Søren helt væk! Han havde læst den hundredvis af gange og drømt om at udføre indholdet i virkeligheden. Så da han havde kendt sin smukke Sara et stykke tid synes han det ville være spændende at høre, hvordan den blev fortolket læst med kvindeøjne. Og han fik en feedback, der burde have fået ham til at handle – i stedet nøjedes han med at labbe Saras ord op som fløde, som et forkælet barn. Stadigvæk forstod han hverken at han var elsket af Sara, eller at han selv var blevet dybt forelsket. Så han skøjtede lystigt videre på de frosne følelsers vande uden sans for andet end spillet og rollen med at udstikke nye ordrer til den forelskede Sara:

30. august 17:26
Og så din næste opgave:
Læs Maria Marcus: ”Jeg elsker det”

30. august 17:27
Åh ja, det havde jeg næsten glemt. Må jeg købe den?

30. august 17:28
Jeg tror ikke den kan købes mere – men naturligvis!

30. august 17:29
Kort beskrivelse af bogen fra http://mariamarcus.dk:
“I samarbejde med den norske forfatter Stig Sohlenberg. Om Stefan og Mona, der møder hinanden via en kontaktannonce, fordi de begge længes efter at afprøve nogle seksuelle fantasier. De gennemprøver helt konkret repertoiret i et s/m-forhold: Hvordan gør man? Hvad virker, hvad virker ikke? Hvad skal man passe på? Og hvordan påvirker det deres kærlighedsforhold på det følelsesmæssige plan, at han er hersker og hun slavinde?”

30. august 18:05
Jeg har forsøgt at reservere den via nettet på Århus Kommunale biblioteker, den er der ikke… og det er rigtig hun skriver selv på hjemmesiden af den er udsolgt men kan lånes på bibliotekerne…

9. september 11:37
Netop havde jeg sendt bevisførelse, da jeg fik e-mail  fra biblioteket. En time før jeg skulle hente min datter, jeg kastede mig på cyklen, for jeg tager jo opgaven meget alvorligt og i øvrigt glæder jeg mig til at læse bogen. Jeg smagte lige på 1. kapitel og havde det ligesom at få en veninde. Hmm.. jeg ved godt hvad jeg skal lave i aften. Og i dag… kun til kanten… åhh Søren så kom dog… åhh lørdag så oprind da..

9. september 18:02
Jeg har travlt, hvis jeg skal nå at læse bogen til lørdag og det skal jeg jo. Jeg er kun lige kommet i gang, men glæder mig til at fortsætte. Som nævnt før er det ligesom at komme hjem. Det er måske lidt tidligt at sige efter kun 2 kapitler…

10. september 11:41
Jeg studser over hvor mange ligheder jeg har med “Mona”. Man betror sine hemmeligheder, man blotter sig 100 % og man overgiver sin vilje og sin krop til en mand og man kommer til at føle denne dybe hengivenhed.

Det er kommet bag på mig Søren og jeg spekulerer på, at du som erfaren har vidst at jeg ville (om alt gik godt) reagere sådan. Jeg har altid haft så utrolig mange forbehold og nu har jeg sluppet, har opgivet at forstå og jeg lever mig ind i følelsen. Det føles utrolig godt. Jeg håber det er fint med dig jeg har det sådan. Jeg forventer ikke noget og dog… men det er vist mere hvad du kan gøre for mig i vores hjørne af verden som du kalder det… jeg kender jo betingelserne.
“Mona” beskriver sjovt nok også følelsen af at “Stefan” er med, tilstede hele tiden, nøjagtig som jeg føler, når jeg er alene. Og hun gør det ligeså hurtig. Jeg er nemlig også dybt forbløffet over tidslinien. 1-2-3 og så er jeg transformeret til et andet væsen. Straf og tilgivelse, skal der virkelig ikke mere til?

Jo… for der er rigtig meget mere i det. Vi deler også angsten for smerten, tvivlen på om man kan udholde det? Det er der, hvor du slår så hårdt eller længe, at jeg ikke føler jeg kan holde det ud, det er der psyken påvirkes stærkt, se det er den ægte underkastelse, den ægte misten af kontrol.

Smerten er ikke rar, den gør mig bange og alligevel vil jeg den. Du så mig direkte i øjnene og fortalte mig at jeg er masochist. ”Arh Søren”, tænkte jeg, ”det er måske så meget sagt!” Jeg har jo lært ikke at svare igen. Og godt så for jeg erkender jeg er ved at erkende. Jeg er besat ved tanken om dine berøringer, når du aer min numse og når du smækker den og resten at min afventende krop er fuldstændig vågen. Jeg er skrækslagen for spanskrøret og det gør meget ondt og jeg er fuldstændig henført når jeg bukker mig, laver min lektie og forestiller mig scenen. Endeligt deler jeg med “Mona” følelsen efter at være blevet straffet, der hvor jeg bare falder på knæ, overgiver mig… Har den allerstærkeste følelse af modtagelighed, tilstedeværelse, overgivelse, så sjældent man slipper det hele… det er stort, ja…
Så er det vist nok for i dag…
Din Sara

Søren træmand reagerede ikke i de 10 mellemliggende timer før Sara skrev igen! Søren blev derude og forstod ikke at det var intet eller alt der stod på spil. Han mærkede ikke at Sara blev tættere og tættere. Han troede han havde kontrollen, men Sara havde hovedafbryderen og der var ingen kontakt mellem hans hjerne og hans følelser.

15. september 21:08
Mona føler hun ikke kan vende tilbage til den “gamle” Mona. Den følelse deler vi. Mit nye ubetrådte univers, mit nye jeg, alle mine nye følelser. Det er som at ha’ slikket på fingeren og stukket den ned i sukkerskålen. En lille smagsprøve der bare for en til at sukke efter mere. Og en følelse af ro, tilstedeværelse, tryghed, åbenhed og fortrolighed. Det smider man ikke bare væk eller for den sags skyld glemmer. Det kan ikke glemmes.

Jeg har været gennem den del af bogen hvor hun bliver 100 % Stefans slavinde og det får mig til at tænke tilbage på hvad du sagde og at leve det hele tiden. Jeg er enig. Hun er fuldstændig isoleret fra omverdenen og holder hus og sidder lænket. Det tænder jeg ikke umiddelbart på. Jeg tænkte i starten at jeg ville gerne ha’ det meget mere ind i mit liv. Hvis vi nu var samlevende eller kærester eller gift, så ville jeg leve i en enorm tryghed, jeg ville være i de følelser du gi’r mig hele tiden. Men jeg er ikke længere så sikker. Jeg tror det er en illusion. Jeg tror måske at netop som vi har det er det perfekt. At det ligesom i bogen måske er svært at opretholde den sexuelle spænding, at ligge på knæ i al evighed ikke er vedvarende sexet.

På den anden side oplever jeg at tiden har stor betydning. At du sætter mig noget i vente… min krop spændes og fyldes med denne trang til at lade mig være din, at give slip og slippe den berømte kontrol og bare ha’ tillid til at det du gør… jeg mærker tilliden vokser… jeg forestiller mig de scener du sætter og fyldes med længsel… vores/min sexuelle spænding er i top…
Nu er vi der hvor Mona sætter spørgsmålstegn ved sin rolle. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad der sker senere i bogen, men jeg kan mærke at det ikke passer mig. Dumme bog pil ikke min drøm fra hinanden. Jeg har netop gang i den dejligste drøm…

I yderligere 2 døgn reagerede Søren ikke. Med stivfrossent sind og antennerne helt slukket gik han bare hvileløst rundt og ventede utålmodigt på at høre mere fra Sara. Hun var i et hemmeligt rum i Sørens hjerne og han reagerede derfor ikke på hende som menneske, som kvinde, som elskerinde i hans hjerte. Søren prøvede forgæves at afskærme virkeligheden og gøre spillet med Sara til hans virkelighed i en slags parallel verden.

17. september  22:41
“Jeg elsker det”…

Ja bogen ender godt… Jeg har flere gange tænkt at man skulle tro jeg havde læst den inden jeg begyndte at føle noget som helst, inden jeg overhovedet havde ytret mig. Så enig jeg ender med at være. Jeg har været inde på det før… at den måde du og jeg udlever vores sexualitet… Herre-tøs forhold på er perfekt… ikke helt perfekt fordi at min kærlighed til dig Herre vokser og vokser og er også til kærlighed til dig Søren.

Jeg strenger mig an og tænker at det er godt at betingelserne er som de er og på den måde kan jeg blive ved med at længes efter dig, så snart jeg ikke kan se din bil foran min have mere… at på den måde kan du blive ved med at sende mig til tælling med den skæbne du sætter mig i udsigt. Det virker så aldeles stærkt. Du sætter bogstaver sammen og så går det lige i kroppen på mig. Jeg bukker mig sammen på stolen, jeg går i knæ hvis jeg står og jeg tager hånden til munden og udbryder en ubestemmelig lyd i forfærdelse og ophidselse…
Ligesom i bogen er det mere end min Hersker jeg elsker… først elskede jeg min Herre og så elskede jeg Søren, NU elsker jeg Søren og så elsker jeg min Herre, nøjagtig som det er for Mona og Stefan og uanset hvordan det er for dem!!!
Ja Søren jeg elsker vores leg, men det er ikke den jeg er forelsket i. Det, du som menneske, som person gør ved mig er enestående, den måde du kan læse mig på gør at jeg overgiver mig total. Vores spil er fantastisk, MINDBLOWING, men umiddelbart efter og før skal vi kigge hinanden i øjnene, være de mennesker vi er uden vores roller. Jeg beskrev den dag hvor vi blev nære og det var for mig den dag hvor vi så hinanden for første gang. Jeg så dig øjnene og forbi, jeg mærkede dig… der Søren, lige præcist der blev jeg forelsket i dig.
Tak for alt det du giver mig, jeg er dig evigt og dybt hengiven…
din din din…

“Hallo! Drej 0-0-0 for hjælp! Det brænder på min kvist i Hovedgaden” sang Eik Skaløe fra Sørens iPod.

 

Trøst og sårbarhed

I denne periode havde Sara problemer med sin eks-mand og diskussioner om forældremyndigheden over deres fælles adoptivbarn i Statsamtet. Det påvirkede hende tydeligvis og forståeligt i negativ retning. Samtidig gik hun på et jobsøgningskursus, men hendes nyopdagede seksualitet var alt for distraherende for Sara:

2. september 21:12
Kæreste Søren
Bogen du snakkede om, “Jeg elsker det” af Maria Marcus, er nu bestilt på biblioteket.
Nej det gik ikke godt på Statsamtet og jeg skal gå til domstolene for at min datter får bopæl hos mig. Du får dagens tanker om lidt…
Åhhh jeg har lyst til at pjække… har du lyst til at smække?
Tanker Sara

Godt at læse, at der stadig var overskud til at joke ovenpå oplevelsen med Statsamtet, men Søren var også helt klar over, at det var på sin plads at møde op med en trøstende skulder at græde ud ved og et kvarter senere blev den klarhed så bekræftet af en tydeligt trist e-mail  fra Sara. En e-mail, der dog samtidig udstrålede en stor tillid til ham. Det blev han naturligvis både meget berørt af og en smule stolt over. Sikke en tillid hun viste ham.

2. september 21:27
Søren… Du synes jeg var en hård tøs… så har du ikke set mig i dag. Jeg har grædt og grædt og grædt, en helt andet form for ydmygelse som ikke er spor sexet, antændende, nej mest nedslående og deprimerende. Så jeg har tænkt at du kunne ha’ været rart at ha’ noget andet at tænke på/græde over. Det fik mig til at filosofere over hvordan det ville være at ha’ et forhold som vores meget mere inde i ens dagligdag. Hvis jeg havde en mand som dig, hvor jeg havde fået tilliden til at give kontrollen til, ville jeg så have været så utrøstelig. Havde du også her ha’ kunnet nå ind og røre min sjæl? I dag er jeg den sårede hare og kunne stryges blidt over min lidt mindre ømme numse. Det kunne udvikle sig til kærlige smæk, mest for at få numsen varm igen og tankerne ledt hen på noget andet. I dag ville jeg måske bare græde stille og læne mig ind for tilgivelse og beskyttelse. Ta’ mig men lov mig at holde verden væk.
Haren

”Åh Sara, sårbare Sara, Sårede Sara. Det er da præcist det du også har mig til”, tænkte Søren. ”Jeg er ikke kun din Herre og Master, men absolut også din nære ven og beskytter.” skrev han på en hurtig SMS. Sørens hjerte græd med Saras, da han læste den gribende og hjerteskærende beskrivelse, så han svarede hende straks med de ømmeste ord han kunne komme op med på skrift:

2. september 21:36
Hey søde, smukke dejlige Sara
Nu er du da nødt til at pjække i morgen  – smæk eller ej.
Jeg kommer for at trøste dig i morgen – og det står fast!  Du trænger til min arm om skulderen og en ordentlig knuser og nogle kys og det skal du få!
Jeg har noget arbejde at lave fra morgenstunden, men jeg kan nok være fremme hos dig mellem 11 og 13 – lidt afhængigt af hvordan det går –  jeg kan være hos dig hele eftermiddagen
Og det er et tilbud, der ikke kan afslås!
Knus
Dyrenes beskyttelse

2. september 21:42
Forstået og tak Søren… jeg skal sørge for at være her…
Nu tror jeg, jeg vil kigge lidt på dine frække links inden jeg hopper under dynen

2. september 21:47
Husk nu: ‘Kun til kanten’ !
Og hvis du har en diskret meno-tampon, så overlever jeg nok det!
Og desuden er det et omsorgs-visit – om det medfører lidt mere må tiden vise!
Sov godt!
PS: Hold dating åben i morgen formiddag og ellers sender jeg bare en SMS når jeg kører.

3. september 08:27
God morgen Sara
Jeg har talt med din kursusleder og jeg har lovet at give dig en god omgang ‘smæk for pjæk’

3. september 09:23
God morgen Søren
Så er datteren afleveret…
Min numse er altså ikke kommet sig endnu…

3. september 09:27
Pjæk er da ikke at være sød og jeg holder altid mine aftaler – også med kursusledere

3. september 09:31
Men kære Søren, jeg skal jo lige rydde lidt op til du kommer og gøre mig lidt pænt (og det kan jo ta’ lang tid i min alder

3. september 09:38
Din numse er min – det har jeg på skrift

3. september 10:03
Jeg er ikke sikker på mine svage protester de hjælper, men jeg skal på adoptions camp med min datter i weekenden …. numsefarve????

3. september 10:03
Nu kører jeg ud til min søde, smukke, dejlige skat. Ca. 1 time, så ses vi.

Da Søren kørte ud til Sara den torsdag var han opsat på at fokus skulle være på trøst og omsorg og kunne han hjælpe hende med en orgasme som afslapning, så ville han gerne bruge energi på det. Menstruation eller ej. Og trængte hun til et par kærlige klaps skulle hun da bestemt også få det. Opstemt, fuld af ømhed og kærlighed og opsat på at vise hende sin styrke, tillid og fulde omsorg kørte Søren mod Århus.
De fik snakket en del siddende helt tæt, kyssende og kiggende hinanden dybt i øjnene. De fik efterhånden vendt Saras svære livssituation til noget positivt. Sara lænede sig tættere ind mod Søren og han kunne mærke at det var nu han skulle tage styringen fra hende igen. Søren gik stille og roligt, men målrettet i gang med at give hendes endnu mærkede bagdel en lille genopfriskning uden at slå igennem, men bare lige nok til at hun kunne mærke det og blive dejligt liderlig igen. De lagde sig på sengen og han kælede længe og intenst med hende. Til sidst fandt han hendes nyindkøb frem og det lykkedes ham at give hende en god orgasme. Sara smeltede og efter et par minutter kravlede hun helt tæt ind til ham og kyssede ham fra panden og nedad. Han slappede fuldstændigt af og lod hende gøre hvad hun ville og nød det bare. Det bedste mundgodt nogensinde.
Søren tog hjem og Sara tog lidt senere til Adoptionstræf i weekenden med badeland, hvor hun måtte bade i lange sorte tights for at skjule at hun havde fået smæk. Søren var ensom sammen med sin kone, mens Sara fortsatte sit normale liv.

7. september 11:43:17
Hej søde Søren,
Ja sådan så jeg ud efter du havde lagt hånd på mig igen, billederne er fra torsdag. Du vil se senere i dag, når jeg sender billederne “dagens” mås, at den alvorlig i bedring.
Jeg håber du får en god dag!

Søren havde holdt ord om torsdagen og kun givet hende nogle genopfriskningssmæk.  På de to nye, gamle fotos fra i torsdags så han en dejlig, sexet, rød bagdel efter en god endefuld med hånden.
Allerede om mandagen var hendes sexede bagdel allerede fin, hvid og fristende igen!

7. september 12:03:11
Hej Søren, er den ikke fin?

”Jo, den bagdel er fantastisk flot og nu også snehvid”, tænkte Søren, mens han totalt tændt stirrede på de 2 fotos. Tænk at der fandtes en kvinde, der ville dele den slags oplevelser og fotos med ham.
”Hvilken fantastisk tillid hun viser mig”, tænkte han.
”Den tillid vil jeg aldrig, aldrig svigte”.

Registrering af kunstværk

Skrig! En istap havde revet sig løs, faldt fra 5.sal og borede sig direkte ind i den intetanende Sørens hjerneskal. Eller sådan føltes det i hvert fald. Chok, rædsel og skræk bredte sig med lynets hast i hans nu fuldstændigt lammede krop:
“Jeg bliver anmeldt for vold”, tænkte han i et isnende sekund og kunne allerede høre politisirenerne i det fjerne. “Nu ryger jeg da i spjældet” tænkte han, da han så en ny e-mail fra Sara på skærmen indeholdende to skræmmende fotos af hendes forslåede bagdel:

Kulørt post: 30. august 11:23:18
Åhh Søren… av
Fortæl mig lige hvor lang tid jeg ser sådan ud???

Søren kiggede med øjne på stilke på den kulørte post med to tydelige fotos. Det var med en hel del ængstelse over hvad Sara mon tænkte lige nu. Var det for meget? Var det lige til kanten? Eller langt ud over..?
De to fotos, der var taget med selvudløser, forestillede Sara stående i soveværelset let foroverbøjet iført bluse og hvide G-strengs trusser med blonder. Og hendes balder havde en dyb lilla farve og så ganske rigtigt voldsomt forslåede ud og måtte være meget, meget ømme, men de havde tydeligvis ikke taget fysisk skade beroligede han sig selv med. Søren tænkte længe over det svar han ville sende til Sara. Han havde stadig dagen i sin krop som en gensidig, frydefuld og ekstatisk dag, så efter nogle timers tænkepause, skrev han til Sara:

30. august 16:38
Hey søde, smukke dejlige Sara
Det er da den mest velformede og vel-smækkede bagdel jeg har set længe
Den ser da næsten perfekt, vel-smækket ud! Begge kugler er lige røde og lige store og “topstykket” er helt hvidt – der hvor vitale organer sidder og hvor der derfor ikke må slåes.
Fra mit synspunkt er det en perfekt spanking- mås
Hvis der havde været tydelige revner i huden eller markante hævelser ville det være skidt = for meget! Nu ser de da bare brandhamrende varme og godt ud! Så glem det fysiske for det er OK! Og det er væk om en uges tid.
Det vigtige er om din psyke er med: støtter det din lyst, liderlighed, så er det bare fedt. Nyd det!
Hvis det slukker din lyst og liderlighed, så har jeg (vi) et problem, men umiddelbart tror jeg da bare du skal bruge lidt tid til at fordøje oplevelsen!
Jeg kan evt. komme forbi fredag aften og tage en tjekker? Jeg er i Kbh. og kan nok være i Århus ved 19-tiden, hvis du har tid og lyst?? Jeg kører igen ca. 23.
Knus
Søren
PS: For øvrigt efterlod jeg trygheden hjemme hos dig, men jeg tog kontrollen med og den har jeg smidt væk nu!

Sara vendte heldigvis hurtigt tilbage til stor beroligelse for Søren. Hans svar havde tydeligvis beroliget hende en del og svaret var både humoristisk, reflekterende og med en undertone af taknemmelighed. Det tiltalte hans forfængelighed og det allerbedste er at hun tydeligvis er klar til at invitere ham til at komme igen.

30. august 17:06
Jeg er da glad for du er tilfreds med dit arbejde
Jeg er glad for fysikken er ok og så vil jeg nyde jeg er mærket.
Nej jeg tror ikke jeg er slukket Søren… jeg er et nyt sted i min selvopfattelse, der gir frihed og lyst Ja jeg fordøjer…
Jeg skal til Falster til adoptionstræf i weekenden med min datter og tager af sted fredag og så har jeg hende i ugen efter.
Det bedste er dog nok at du kommer og tjekker migSara

30. august 17:11
Hey søde, smukke dejlige Sara
Hehe, lød jeg lidt selv-tilfreds ?  Jeg kan nok ikke skjule at jeg havde det som en hankat der lige havde rusket en hunkat og drukket fløde bagefter da jeg forlod dig og jeg fik lyst til at smage mere da jeg så dine fotos!
Jeg vil umådeligt gerne komme forbi igen. Hvad med lørdag d.12/9 til en god frokost!?
Knus, kys og kram Søren

30. august 17:25
Tak for komplimenterne.
Er det ok jeg lige venter med at svare til jeghar været i statsamtet på onsdag, jeg er lidt usikker på hvordan verden ser ud efter det…
Ja, det er jo ikke fotokunst med sådan et webcam, så siger vi bare det er registrering af et kunstværk!!!
Kh. hende med den perfekte spankingmås

30. august  23:31
Jeg kom forresten i tanke om, at du tjekkede min tilstand da jeg stod bundet ved døren, hmmm… meget frækt og ydmygende… men der fik du vist svaret på dine spekulationer tidligere på dagen om det slukkede eller tændte noget i mig…
Ja det bliver tænkt igennem noget gange, men jeg gør mig umage for ikke at analysere…
Godnat igen Søren

31. august 16:12
Hey søde, smukke dejlige Sara 
Ja sikke en tur på det mentale, seksuelle flyvende tæppe:
Uhm ja tak for påmindelsen om din dejlige våde, bløde kusse! – håber din dejlige, flotte numse er ved at komme til sig selv så småt.
Jeg tror som sagt at blindfold, lidt mere reb og smæk som fokusområde skal være de ting, der giver os nye ekstatiske oplevelser – men skriv endelig hver gang et nyt minde dukker op. Det er dejligt at mærke refleksionen og lysten – det gir mig mod på mere og måske også flere idéer – hvem ved
Knus
Søren – din store beundrer og faste hånd!
Jeg glæder mig virkelig meget til næste gang

”Jeg må gøre mig umage for at det bliver endnu bedre”, tænkte Søren.
”Sara Moon, denne fantastiske og smukke kvinde, fortjener den bedste mindblowing oplevelse af alle kvinder jeg kender”.

31. august 16:43
Søren…. hvor er jeg glad for at jeg har mødt dig herinde. Det er kun dig jeg er her for, “min faste hånd”, min seksuelle soulmate.  Du har åbnet en dør til en fantasi jeg altid har haft. Jeg havde aldrig fået taget mig sammen uden dig og du havde ret… nu hvor jeg har prøvet at møde min “overmand” og min “underkvinde” vil jeg aldrig i livet ha’ været foruden. Og jeg vil gerne ha’ mere Døren er åbnet og jeg føler at lysten til at give kontrollen fra mig vokser. Jeg har ikke tænkt på ret meget andet de sidste dage. Det er faktisk også stort at dele en så velbevaret hemmelighed med nogen og jeg har INTET fortrudt. Som du talte om… er jeg glad for det er dig, med den tillid det kræver at “lege”. Du har absolut min.
Numsen lyver og siger den er frisk , kuløren på den fortæller en anden farve. Lidt ømhed tilbage der bare minder mig om hvem der har taget min kontrol 
Udover det så er jeg begejstret for at tale med dig og tænder som sagt OGSÅ på intelligens.
Søren… Ha’ en rigtig dejlig aften.
Kærligst Sara

31. august 2009 16:49
Hey søde, smukke dejlige Sara
Og hvor er jeg glad for at jeg mødte dig!
Din lille hilsen tænder et enormt bål inden i mig. Du skriver usigeligt sensuelt – det føles dejligt inden i mens hankatten labber hvert et ord i sig! Så jeg glæder mig til vi ses igen snart….
Også en god aften til dig skat!
Ny opgave: Fortsæt fotoserien hver dag, så vi kan følge udviklingen!!
Knus, kys og kram!

Mere kulørt post: 31. august 2009 17:21
Dit ord er min lov…
Søren… min numse er din!!!

For anden gang blev Søren meget forskrækket. De to billeder var taget som de første, men nu var hendes smukke bagdel ovre i det blå-sorte og lilla.
”Hun har virkelig fået smæk for skillingen”, kom han til at tænke med et lille smil, mens han funderede videre over, hvad det indebar at hendes numse nu tilhørte ham.

31. august 17:31
Tak Søde og uhmmm hvor ser den stadig brandhamrende godt ud!!
Men der skal vist gå 2-3 dage før den er frisk til en ny omgang
Lad os tage et genkig i morgen.
Knus
Søren – ny numse-ejer

31. august 17:55
Og lidt at hygge dig med skal du da osse have:
Filmklip: http://www.youtube.com/watch?v=dvESp3nmwkU
Tekst og billede: http://www.home.no/dancane/nov03.html

31. august 18:20
Hmmm… Søren, det var godt du sendte mig i byen forleden… “The Secretary” – meget sexet psykologisk spil og novellen, der måtte jeg overgive mig… og var den tilfældig valgt blandt flere?

31. august 2009 19:35
Intet er tilfældigt min ven!
Men hør: Havde vi ikke en aftale om kun til kanten!? Det er noteret

31. august 20:52
Jeg tænkte jo også med dig at det ikke var tilfældigt…
Åh åh jeg tror jeg kender det tegn
hmm jeg vidste ikke den var gældende endnu, der er jo så langt tid til vi skal ses… men okay… jeg bliver glad for at se dig så 
Kan jeg ikke formilde dig…?
Har jeg virkelig fundet min plads Søren? Tankerne kører rundt… jeg tror mit liv ville ha’ set anderledes ud, hvis jeg var sprunget ud noget før. Der er dog sket noget med mig de sidste år, min kvindelighed er kommet til at fylde mere, drømmen om en mand der kan ta’ føringen er blevet stærkere. Da jeg var yngre havde jeg travlt med at skulle klare mig selv, ikke være afhængig, der var ikke nogen der skulle bestemme over mig… Det du har givet mig har vendt de begreber på hovedet og når jeg kigger på det, er følelsen langsomt vokset ind i mig. Jeg har aldrig haft en mand der kunne “styre” mig . Hvor stor en følelse til sidst på knæ på gulvet, hvor jeg måtte give op, hvor jeg var fuldstændig blottet, hvor du fik fat i selve mig. Tankevækkende…
Godnat Søren, du har smækket dig dybt ind i min bevidsthed
Jeg er taknemmelig!
Kærlig hilsen Sara

31. august 22:44
Jeg tror du skal have opgaven skrive dagbog her hver dag!
Det er rigtigt dejligt at læse om, hvad du føler inden i!
Om du kan formilde mig? Tja, måske…… har du et godt bud??? Indtil da overholder du aftalen om ‘kun til kanten’!!!
Ja, kære Sara, jeg tror du har fundet din foreløbige plads. Nyd det så meget du kan og hav ingen fortrydelse vedr. fortiden. Let bygones be bygone! Nyd nuet og glæd dig til, hvad der kan komme Ja sidste del af vores samvær var meget stærk – osse for mig! Og jeg har nu en klar forestilling om, hvordan jeg skal håndtere en kvinde som dig!
Knus og kram min smækker-lækre skat!

31. august 23:34
Godnat Søren, tak for i dag og for beskeden.
Jeg håber vi snakkes ved i morgen og jeg vil jo i en slags alternativ dagbog, dele mine inderste tanker med dig.
Så vil jeg overveje hvad jeg kan tilbyde, jeg kender dig jo ikke så godt endnu, og kontrollen har du jo fået….Kh. Sara

1. september 15:52:40
Fra dyb lilla til almindelig lilla…
Kan jeg formilde dig ved at bukke mig længere ned?

Denne gang var der 3 fotos. De 2 sædvanlige, dog nu uden trusser noterede han med et lille smil. Søren var allerede blevet forvænt med at der kom fotos. De 2 numsebilleder så lidt bedre ud nu, selvom balderne garanteret stadig var ømme. En anden form for ømhed spredte sig også i Sørens krop, da han så at hun havde medsendt et ekstra foto, hvor han kunne se hendes smukke, lidt melankolske øjne og hendes top med en åbenstående bluse, så han kunne se det meste af hendes blonde BH og ane de dejlige bryster inde bagved. Søren blev glad for at fotoserien også fik et personligt Sara Michelsen touch og ikke bare var ’registrering af et kunstværk’, som hun havde kaldt det i en tidligere e-mail .

2. september 21:06:10
Den ser bedre ud i aftenlys, snart begynder du at kede dig…

Hun havde ret i at numsen så meget bedre ud nu. På de 2 nye fotos så den dejlige bagdel næsten smækkeklar ud igen. Kun lettere lyserød som om hun lige havde fået 5-6 klaps i numsen. En pirrende tanke, som straks gjorde ham småtændt og fantasien bevægede sig hurtigt langt ud over kanten.

Eftertankerne

Søren kom hjem til det tomme hus, hvor han nu ventede på at hans kone snart kom hjem fra arbejde. I mellemtiden fik han gemt sine remedier af vejen og mærkede at den dårlige samvittighed imod al forventning ikke dukkede op. Søren var blevet ludoman. Han var helt og aldeles fokuseret på spillet med Sara Moon og hans hidtidige virkelighed var bare blevet en kulisse omkring hans ageren. Søren tænkte mere på at få e-mail  fra Sara og på at planlægge, hvad der skulle ske på deres næste møde end han var på sin egen kone, der fik et flygtigt tantekys og et ”hej”,  da hun kom hjem.
Madlavningen var egentlig Sørens opgave den lørdag, men han var optaget i sin egen verden og han bemærkede knap nok at konen begyndte at lave maden for ham og til ham. Søren var på dating.dk, Søren var i Sara Moons univers og havde ikke lige overskud til small-talk og fokuserede blikket dybt ind i computerskærmen, som om han ved tankens kraft alene kunne tvinge Saras tanker frem på skærmen. Og det kunne han tilsyneladende for nu kom der e-mail  fra Sara:

29. august  16:28
Hej Søren min læremester,
Det er vel på sin plads at jeg takker for smækkene, for grænserne DER BLEV flyttet, for at du har knækket mit overjeg
Det var lidt af en øjenåbner at  være sammen med dig; da du sagde “mærk nu efter,  føles det ikke rigtigt” – så jo, det føltes jo helt rigtigt og godt. Så tanken om at kunne leve således i en eller anden form har jeg fået større lyst til nu – TAK for det.

”Pyha – hun er stadig min”, tænker Søren.
Dejlig e-mail.
”Hun er helt sikkert med på at mødes med igen”, tænkte han, og svarede straks tilbage:

29. august 16:59
Hey søde, smukke dejlige Sara
1000 tak for i dag og også din søde hilsen

Natten gik med at vende og dreje kroppen, tankerne og dagens oplevelser. Hold da op hvor var hun smuk, med på legen og en nydelse at være sammen med. En superdejlig kvinde!
Næste morgen var Sara der igen, men nu blev Søren lidt nervøs:

30. august 10:14
Til evaluering og som tak har jeg lavet et par billeder af dit “værk”. Det er voldsomt, det bevirker selvfølgelig at jeg ikke er i stand til at glemme vores lille oplevelse et sekund. Men jeg er fuldstændig forslået. Mørkelilla

”Vi må evaluere” ramte ham som et knytnæveslag i solar plexus og han tabte pusten fuldstændigt!
”Har jeg alligevel været for hård? Har tingene været ude af kontrol? Hader hun mig?”.
Tusind tanker for rundt i hans hoved og Sara var pludselig den, der dominerede hans hjerne og drev ham ud over kanten, hvor han totalt glemte sin familie og sig selv. Søren prøvede at være rationel og besluttede sig for at spørge efter mere information i stedet for at drage forhastede konklusioner, så han spurgte forsigtigt:

30. august 10:25
Hey søde, smukke dejlige Sara
Hvad tænker du Sara? Lidt klar tale ønskes!?
Knus
Søren

Heldigvis var svaret mere end beroligende. Søren havde klart nok givet hende for mange smæk, men han havde også tændt for nogle kontakter, der havde gjort rigtigt godt hos Sara. Så han tænkte at det psykiske spil nok skulle fylde lidt mere i fremtiden end de fysiske handlinger. Det var hendes psyke der skulle elskes, påvirkes, manipuleres og leges med. De fysiske handlinger uden på kroppen var fuldendelsen af det hjernen, psyken og følelserne skulle lege med, men dog trods alt kun udvendige tegn:

30. august 10:45
Hvis du gir mig en e-mail  adresse, så skal du få syn for sagen…

Jeg ved ikke helt hvad jeg tænker, jeg er mærket på alle måder.
Jeg er fascineret, rystet, tændt, skræmt. Der er fat i følelserne, et helt stormvejr.
Det var MEGET sexet og MEGET skræmmende. Jeg mærker og ser nu hvor mange jeg smæk jeg har fået.
Så forstår jeg bedre du siger jeg var hård…
Alt i alt, så var det “mindblowing” og alle de smæk jeg fik, du fik virkelig fat i mig til sidst. Jeg håber mindre kan gøre det når jeg kigger på min numse. Det var også fuldstændigt frækt at være bundet og ude af stand til at se…

30. august 10:54
Hey søde, smukke dejlige Sara
Mindblowing er det helt rigtige ord også for mig.
Du var en hård tøs og jeg er typen, der gir en kvinde hvad hun vil ha’ + 10% – så hun også får hvad hun har fortjent!. Men det tog naturligt nok lidt tid at finde det punkt hvor jeg virkelig fik fat i dig – og da havde du allerede fået en del. Blindfold, lidt mere reb og smæk som fokusområde tror jeg vil gi’ os endnu en fantastisk tur på det seksuelle flyvende tæppe!

PS: Til din beroligelse skal siges at du nok er en kvinde der tager farve med det samme - så din regnbue er nok lidt større end gennemsnittets

Kun til kanten

Søren havde lige løbet årets sidste kolde decembertur med intervaltræning. Det var tidlig morgen den sidste dag i året, nytårsaftensdag, men der var ingen feststemning i Sørens bryst, hvor den kolde indåndingsluft kun understregede hans tilstand.. Han nød de snehvide marker og han var helt væk i de hårde intervaller.
”Kærestesorg er åbenbart godt for tempoløb”, tænkte han.
Til gengæld var pauserne en pinsel, hvor tårerne hele tiden pressede sig på. Han tænkte meget på Sara og det fik knuden i maven til at snøre sig sammen mere end godt var.
Da han kom frem til den sidste, lange bakke hyperventilerede han i en blanding af sorg og for hård fart i intervallerne, men han gav ikke op. Søren var stålsat. Han blev ved med at pine sig selv til det yderste og nåede toppen i grådkvalt tilstand og mærkede, hvordan Saras tavshed havde gjort ham så meget ondt at han næsten faldt om af en konstant, ubeskrivelig smerte. Forbandede liv at han skulle ende med sådanne sårede følelser. 

Følelsen var langt fra dengang han drog mod Århus hin sommerdag sidst i august tidligere på året, hvor hjertet var fyldt med sol, læberne fyldt med smil og kys og pulsen høj af spænding, nervøsitet og glæde. Det helt rette spændingsniveau var på plads og kilometerne fløj forbi under bilen lidt hurtigere end politiet tillader, men han havde brug for at være fremme til tiden.
Da Søren nåede Århus og drejede nedad Hovedgaden holdt han i nogle få minutter ind på en rasteplads og gjorde de sidste mentale forberedelser og gennemgik sin slagplan, som skulle danne rammen om eftermiddagens hændelser – med plads til variation og overraskelser. Så var han klar og kørte de sidste par hundrede meter til Saras hus.
Søren parkerede bilen foran huset og skævede op til vinduerne for at få et glimt af sin udkårne og han fornemmede, at han så en svag kontur af hende i stuen, men måske var det øjenbedrag. Han havde nu oparbejdet en pæn arbejdspuls, steg resolut ud af bilen, åbnede bagdøren og tog sin pæneste jakke på, så selvtilliden lige fik det sidste pust opad. Så greb han sin taske med remedierne og gik med faste skridt mod Saras dør og bankede på så myndigt som han kunne.
Sara er heldigvis straks ved døren. Han ved straks, at hun har stået på lur, været klar. Han blev ikke skuffet over hvad han så og hun fornemmede hans tilfredshed og nyder den og blev endnu varmere indeni end hun var i forvejen. Sikke smukke øjne, der mødte ham. De sad i et smukt ansigt på en høj, flot pige på 175 cm og ca. 70 kg huskede han fra profilteksten.
For ikke at gå i stå, overvældet af skønheden, gav han Sara en hurtig knuser og et par lette kindkys – hun duftede dejligt af en meget diskret parfume, men han kunne også mærke, at hun var meget varm gennem tøjet og at hun var nervøs og spændt indeni.
”Så er vi da to”, tænkte Søren.
”Hvor er du smuk”, var det han sagde højt.
Hurtigt pustede han Sara blidt i det ene øre og hviskede:
”Hermed giver jeg dig al den tillid og tryghed jeg har lovet dig”.
Derpå sugede han al luften ud af hendes andet øre og simulerede at han greb indholdet i hånden og lagde det i jakkelommen.
”Nu har jeg taget din kontrol, min skat, og du får den aldrig mere igen”.
Sara smilte sødt til ham og Søren forstod straks at de var på bølgelængde.
Da han så sig om i den lille stue fik han med det samme øje på spisebordet og de tilhørende stole. Så myndigt han kunne med rolig stemme og nervøsiteten pulserende indeni, befalede han Sara at tage den ene stol og vende den 180 grader og stille sig til højre for den. Hun forstod vist ikke helt budskabet og da slet ikke hensigten bag.
Søren satte sig hurtigt på stolen og med et blidt men bestemt greb om hendes venstre håndled bad han hende om at lægge sig over hans knæ. Saras hjerne sprang øjeblikkeligt i højeste alarmberedskab og hun blev endnu varmere, men efter et splitsekunds betænkningstid lagde hun sig hurtigt og lydigt over hans knæ, Sara havde den helt rigtige højde, så hun kunne nå gulvet med både hænder og fødder og bagdelen strittede nu flot, indbydende og forventningsfuldt op i luften. Han lod hænderne glide blødt hen over hendes flotte bagdel, løftede en smule op i kjolen og gav hende et par meget lette slag i bagdelen. Let chokeret men mest frydefuldt afventende blev Sara liggende helt stille.
Så bad han Sara om at rejse sig op og så den tydelige generthed, liderlighed og en smule overraskelse i hendes smukke øjne. Så sagde han:
”Tak, fordi du er så lydig, som jeg forventede – du skal nok blive en dejlig, velopdragen tøs”. Sara smilede sødt, rødmende til ham, så hans hjerte smeltede, men på overfladen bevarede han roen og sagde drillende:
”Var der ikke noget med at du skulle lave en kop kaffe?” og hun rødmede endnu mere, nikkede svagt og smilte. Han var solgt. Hun var spændt.
Sara gik hurtigt ud i køkkenet og gik i gang med kaffebrygningen, mens Søren beundrede hendes flotte krop og hans hænder var vist overalt og han kyssede hende mindst tusind gange, så hun blev helt perpleks og mistede fokus på den i forvejen komplicerede kaffeproces hun havde gang i med at male bønner i en kaffekværn, koge vand og kaffebønner i en lille kaffekande, varme mælk i mikroovnen og endelig færdiggøre det hele med en lille dyppekoger i hvert glas. Lidt kaffe blev spildt på gulvet, hænderne rystede lidt, men resultatet var fantastisk og meget velsmagende.
”Hvis du er ude på at få en kæreste, så er jeg altså ikke klar til det endnu”, siger hun pludselig. Søren bliver lidt befippet, men får vist svaret, at det er han heller ikke, så det er helt OK. Den sætning var den ene sætning, som han aldrig skulle have sat lyd på med sine stemmebånd..
Søren tog kopperne med ind i stuen og han bad hende sidde tæt ved sig og så begyndte de at snakke lidt om løst og fast og samtalen flød let mellem.
Sara var en meget behagelig og social person at være sammen med. De skålede let i kaffe og mens kaffeglassene klikkede melodisk mod hinanden kiggede Søren hende hele tiden an for at lodde hendes sindsstemning og sagde med en stille hvisken at hun var meget smuk.
Det var ved Gud årets underdrivelse, men han havde ikke andre ord til sin rådighed i dette magiske øjeblik, hvor han oplevede et nærvær, en varme, en sødme og en skønhed i overvældende mængder. Sara rødmede som en skolepige, hvilket gjorde ham lidt mere selvsikker. På et tidspunkt spurgte han Sara om han havde hendes fulde tillid og om hun var helt tryg ved ham.
”Må jeg blive eller skal jeg køre igen?”
Da Sara svarede ja og sagde, at han meget gerne måtte blive – helt uden tøven – blev Søren meget glad og varm inden i og glemte alt om kaffen, nu var det Sara-tid. For en sikkerheds skyld bad han hende gentage det højt og tydeligt:
”Jeg synes du skal blive!”
Sara siger det med fast stemme omend også med en lille hørbar nervøsitet på stemmebåndet.
Der var en kort magisk tavshed og da Søren sagde: ”Rejs dig””, fløj Sara op ad stolen og stod nærmest skoleret. Søren undertrykte et lille smil, men nød situationen i fulde drag.
”Kom her”, sagde han så og gør tegn til at hun skal lægge sig over hans knæ.
Hun lagde sig lydigt og frygtede lidt, hvad der nu ville ske. Søren lagde hånden stille på hendes bagdel og lader den hvile der.
”Du skælver jo helt, er du bange eller ophidset?”, spurgte han så drillende.
Sara vidste ikke helt, hvad der var klogt at svare og hun forstod heller ikke hvilken af følelserne det var, der fik hende til at skælve, for hun var nok begge dele: både bange og ophidset. Så Sara tav stille.
Søren begyndte at slå blidt på hendes balder. Sara forblev helt stille. Han mærkede varmen hurtigt spredte sig under kjolen på de yndige balder. Han holdt inde et par sekunder:
”Det er bare lige en markering af hvem der har kontrollen. Rejs dig!”
Hun adlød straks og Søren pegede på gulvet foran sig. Sara knælede ned foran ham og han lægger armene om hendes hals og hviskede i hendes øre;
”Jeg skulle lige mærke om du havde lagt kontrollen, det har du. Så er vi klar til at fortsætte… Rejs dig op!”
Sara kom straks på benene, der tydeligvis gav lidt efter under hende. ”Læg dig over mine knæ igen!”, sagde han. Hun lagde sig over hans knæ igen og denne gang afleverede han slagene hurtigere, mere rytmisk og lidt hårdere, Han gav hende pauser hvor han kærtegnede hendes balder. De var varme nu. Så skubbede han kjolen op på ryggen og trak hendes trusser ned.
Søren kunne mærke hvordan adrenalinen susede gennem hele kroppen på Sara og han lod igen slagene falde rytmisk og med en styrke, der kunne mærkes, men alligevel kontrollerede. Smerten var anderledes svidende nu på de bare balder – men Sara var fuldt ud klar over at han kun markerede…..Pause….. Søren kælede igen for hendes balder og hun havde nu al fokus rettet mod sin bagdel.
Den måde Sørens hånd arbejdede blidt på hendes bare ende gjorde, at der hele tiden hang en vis trussel i luften om mere. Sara forventede flere smæk, hvornår det skulle være. Det var en herlig fornemmelse! Søren have Saras fulde tillid nu og hun var helt tryg ved ham. Han trak hendes trusser helt ned og tog hendes sandaler af og beordrede hende til at rejse sig. Sara rejste sig og han førte hænderne op under kjolen og tog fat om hendes bagdel.
”Uhmmm, det mærkes lækkert. Hun er vel nok en meget sexet kvinde”, tænkte han tilfreds.
”Gå hen til sengen og tag dit tøj helt af.”
Sara gik ind i soveværelset og stillede sig ved fodenden af sengen og krængede kjolen over hovedet og løsnede sin brystholder. Søren tog tøjet ud af hænderne på hende lige så hurtig som hun fik det af og lagde det pænt sammen på bordet ud mod vinduet, hvor Sara på forhånd havde trukket gardiner for.
”Hvor forudseende og betænksomt”, tænkte han, men fastholdt sit blik på den smukke nøgne kvinde foran ham.
Han havde bedt hende om at lægge et blindfold parat i form af et tørklæde og også om at lægge en dildo klar. Han monterede blindfoldet og Sara stod helt stille imens og mærkede hans krop tæt ind mod sin som han stod der bag hende som en stor latent trussel og Sara stod med et desperat håb om at det også ville blive en nydelse. De var tændte.
”Der vil ikke ske noget uventet eller noget pludseligt på noget tidspunkt.”, forklarede han hende stille og roligt.
”Først skal du bare ligge og slappe af på ryggen”, sagde han.
”Nogle kalder det hypnose, nogle kalder det mental træning, jeg tror mest det ligner det sidste, så der er ikke noget hokuspokus ud over, at jeg gerne vil have dig til at slappe af, nyde og glemme dig selv.”
Han kunne mærke, at Sara nu frygtede ham lidt mere end før, men han fornemmede samtidig at hun havde en dyb, dyb tillid til ham og det selvom de aldrig havde mødt hinanden før. Sørens stemme, hans blik, hans styring, deres samtaler og skriverier på Internettet havde lagt en god bund for oplevelsen. Søren havde overtaget styringen og det fik hende til at slappe af. Det havde hun drømt om i mange, mange år, nu håbede hun bare på at Søren ville være en god mand, der ville hjælpe hende ind i den nye verden og ikke. Foreløbigt virkede han jo meget sød og venlig, men ville det vende lige pludselig, som jo før havde læst i krimier eller set på film. Imens prøvede Søren at koncentrerede sig fuldt ud om at Sara fik sit livs oplevelse.
”Saras nydelse vil være min”, tænkte han.
”Læg dig på sengen på ryggen”.
Søren hjalp hende ned, da hun ikke kunne se det mindste med blindfold på.
”Ligger du godt…? Spred dine ben lidt”.
Han fik gang i musikken med Enigma på Saras computer. Enigmas new age agtige musik var en perfekt underlægningsmusik syntes han og den type musik blev ofte brugt til meditation vidste han.. Den skabte en meget rolig  og intim atmosfære. Der var ikke noget at nynne med på så fokus var mere på den stemning musikken skabte i rummet end på teksten og musikken. Samtidig kunne det afskærme eventuelt nysgerrige naboer fra at følge med i seancen. Han lod musikken spille i et par minutter og nød synes af hendes smukke krop imens begyndte den tranceagtige kvindelige forsanger i Enigma at messe sin hypnotiske tekst med en svag underlægningsmusik:

“Good evening
This is the voice of Enigma
In the next hour
we will take you with us
into another world,
into the world of music, spirit and meditation
Turn off the light,
take a deep breath
and relax
start to move slowly,
very slowly
Let the rhythm be your
guiding light”

”Træk nu vejret højt og dybt. Jeg vil gerne høre dit åndedræt og din mave skal vokse lidt, når du trækker vejret ind”, sagde hans mens han lagde sin en hånd blidt på maven.
Han gav hende 5 minutter til at finde en god vejrtrækningsrytme og støttede hende lidt med et par gode råd og hviskede, at hun var dejlig og smuk. Søren stod for fodenden af sengen og greb så om hendes ankler med et fast greb med begge hænder og hjalp hende, venligt men bestemt. Det ophidsede hende fuldstændigt at skulle ligge der og være tilgængelig på den måde. Også Søren kunne mærke pulsen stige og spændingsniveauet imellem dem var meget højt – men ikke for højt.
”Du skal bare ligge helt stille og slappe af og ikke røre dig. Træk vejret dybt, jeg vil kunne se og høre din vejrtrækning.”
Det lykkedes faktisk for Sara at komme til at slappe helt af. Og hun var nu ved at være parat til flere små sensationer. Hendes krop havde fået sit eget liv nu og havde frigjort sig fra hjernens bevidste styring, og følelserne og forventningerne hvirvlede nu rundt i hendes krop. Hun var et følelsesmæssigt inferno lige nu – og Søren nød det hvert sekund!
Søren vidste, at hun kunne høre ham gå rundt og ordne ting og sager, men hun kunne ikke gætte hvad og hun havde svært ved at bedømme nøjagtig hvor han var i rummet. Det udnyttede han et par gange til at få hende til at tro, at nu ville han gøre noget ved hende. Men der skete ingenting. Hun hørte bare at han stadig nussede rundt i rummet og en gang imellem lige aede hendes bryster og mave.
Det gav et gib i hende, da hun mærkede at Søren stod lige ved siden af hende og hans hænder startede med at massere hendes fødder med et fast men samtidigt blødt greb, fast nok til at det ikke kildrede. Op ad skinnebenene ét ad gangen, blidt men let markerende, hendes lår… højere op og så vandrede hans hænder ud på hofterne, lagde sig kun ganske let på hendes kusse med ganske let tryk med fingrene. Sara stønnede svagt, nu havde hun lyst. Søren masserede hendes mave, hendes arme og så hendes bryster. Han nev lidt i brystvorterne til der kom en svag lyd fra hende, så kærtegnede han hendes ansigt, gav hende nogle lette kys og holdt så inde. De kunne kun høre musikken og hendes tunge åndedræt. Hans berøringer var stoppet og det var som om tiden stod stille, helt stille.
”Kom her”, siger Søren og hjalp hende med at vende kroppen om på maven.
Massagen fortsatte fra fod til isse på bagsiden til Sara var helt væk i nydelse og afslappelse.
Sara for sammen med et sæt, som om hun havde fået stød da hans hånd pludselig strejfede det allerøverste af hendes lår og han kunne høre hende stønne højt i en blanding af fryd og forskrækkelse.
Søren hviskede blidt i hendes øre:
”Inden jeg går i gang vil jeg bare sige til dig at det er OK at græde. Det er sundt at græde og det er ikke et svaghedstegn. Bare giv slip.”
Ordene ramte Sara som slag og hun blev pludselig lidt nervøs for hvad hun havde indladt sig på. Uden yderligere ord gav Søren hende 6 blide slag i bagdelen og så 4 halv-hårde, så hun stønnede højt. Sara besvimede næsten i det frydefuld adrenalinsus, der sprang rundt i hendes krop som en voldsom indre bølge.
Søren førte hende hen til døren, hvor han i mellemtiden havde fastgjort et bondage-ophæng. Det bestod af et tværgående rør med to tynde læderremme. Røret havde han ført over dørens top og lukket døren, så de to tynde læderremme hang ned på indersiden af døren med to øskner til at fastgøre håndledsmanchetter med.
Søren bad hende vende ryggen mod døren og række armene op. Hurtigt sætter han to lædermanchetter om hendes håndled og armene blev trukket yderligere op og han fæstnede håndledsmanchetterne til de to læderremme.
”Ja højere op, op på tæerne, sådan ja, hvor er du smuk sådan”.
Sara mærkede for første gang i sit liv, hvordan det varr at være bundet. Kroppen blev strakt ud og blottet på trods af Sara naturlige højde og hun kunne bevæge sig inden for en relativt stor margin, men hun kunne ikke længere undslippe.
”Først skal du mærke min lidt tunge, men også blide pisk”, sagde Søren.
Pisken var en såkaldt spaltpisk med 40 brede snerter, så den varmede godt, men slog ikke ekstremt hårdt. Med det rette vip i håndleddet kunne den dog godt mærkes, vidste han af erfaring.
Han løftede sin pisk højt op og lod tyngdekraften om at få piskens fyrre, brede snerter falde ned på hendes bryster og skuldre som i en lille regnbyge af læderstrimler. Han fortsatte med lette slag over brysterne, over maven og over lårene i nogle minutter. Han gav hende et par middel-hårde slag over brysterne, så Sara gav nogle halvkvalte lyde fra sig. Og så fik hun 4 velvalgte slag over hofterne, så snerterne snoede sig rundt om hende og ramte balderne. Sara var helt væk nu og fuldt fokuseret på nydelsen samtidig med at hun frygtede det værste.
Søren drejede hende nu 180 grader, så hun vendte ansigtet mod døren og så løftede han igen pisken højt op og lod tyngdekraften om at lade snerterne falde ned over skuldrene og rygstykkerne i endnu en lille regnbyge af læderstrimler. Efter et par ganges antydninger på denne måde slog han hende middel-hårdt på kryds af ryggen 6-8 gange og han fik et halvkvalt nydelses ”åhhhh” tilbage hver gang.
Så var turen kommet til den dejlige bagdel. Han gav sig til at slå Sara blidt først fra højre og så fra venstre side. Han gjorde sig umage med at slå med bløde håndled og så et lille svirp til sidst som med en badmintonketsjer. Slagene blev langsomt hurtigere og hurtige og hårdere og hårdere og numsen blev rødere og rødere. Søren afsluttede med 6 slag for fuld kraft. Det var en rimelig tung opvarmningspisk for begyndere, så slagene varmede og gjorde bestemt indtryk på Sara, men påførte hende ikke nogen overdreven smerte og Sara stønnede da også kun lystfyldt og var fuldstændig optændt af liderlighed.
Men det var helt sikkert selve fikseringen og blindfold der var det frækkeste for Sara og så magtesløsheden, uvidenheden og spændingen om, hvad der skulle og kunne ske. Nydelsen var intens hos dem begge nu og Søren kæmpede en kamp for kun at gå lige til stregen – men absolut ikke over. Et for hårdt slag kan ikke trækkes tilbage. For blide slag kan der altid kompenseres for ved at give mere. Han standsede et par minutter og lod oplevelsen synke ind mens han blidt masserede hendes krop og kyssede hende overalt og fortalte hende hvor smuk hun var.
Søren fornemmede, at de var i god kontakt og Sara havde på intet tidspunkt råbt stop eller nej eller sagt fra på anden måde, så han følte sig helt sikker på, at hans slag var ophidsende gode og ikke for hårde. En lækker og tilfredsstillende fornemmelse. Søren følte sig som en rigtig mand nu. En rigtig kvindes mand.
”Du skal nu prøve livremmen, ridepisken og spanskrøret”, sagde han med lav og rolig stemme.
Saras hjerte hoppede op i halsen, mens hun forgæves prøvede at undertrykke nogle halvkvalte protester.
”6 slag med hver i nævnte rækkefølge”, fortsatte han som om han ikke har bemærket hendes stille protester.
Sara vred sig allerede bare ved tanken og steppede nervøst på tæerne. Med sine stærke hænder mærkede Søren igen på hendes balder, for at tjekke hvor slaget skulle sidde. Så mærkede hun livremmen glide op mellem sine baller, og han kørte den langsomt op og ned. Så faldt der 5 blide slag og det sjette var bare så hårdt at det gjorde indtryk – og kunne ses.
Han kunne til sin store nydelse straks se varmen på hendes ende brede sig. Ridepisken gjorde lidt mere indtryk og han slog med en anelse mere kraft. De sidste to slag var halvhårde og fik Sara til at give lyd fra sig. En kort pause og så mærkede hun spanskrøret blive presset ind i de kødfulde balder. Han lagde sit pres med spanskrøret på hendes balder i forskellige positioner og markerede ligesom for hende hvor slagene kunne sidde, hvis nu…..
Så faldt første slag, Han slog ikke hårdt men smerten var skarp og overraskende nok for Sara og hun følte, hvordan spanskrøret ligesom åd sig ind i balderne på hende og hun udstødte et lille skrig og var tydeligvis overrasket over smerten, Den varede ved et stykke tid og inden den var helt væk lagde han spanskrøret stille på hendes balder igen. Det fik hende til at stønne og klynke ved forventningen om hvordan næste slag ville føles.
”Nu får du 3 hurtige og så 2 hårde til sidst”
Og straks lod han de tre hurtige slag falde – ikke så hårde, men da de kom hurtigt efter hinanden eksplodere Saras hjerne i en blanding af fryd og fortvivlelse. For første gang jamrede Sara hjerteskærende og den brændende koncentrerede fornemmelse føltes virkelig skarp.
”2 tilbage”, sagde Søren roligt. ”Det klarer du sagtens!”
Og igen lagde han spanskrøret på hendes bagdel. Indeni tryglede Sara om nåde, mens hun danser op ad døren for at undgå sin skæbne og så kom det femte slag og han slog tydeligvist mindre hårdt end først tiltænkt, da han nødig ville skræmme hende væk fra sig, alligevel hylede Sara ”aaav” og gik i knæ med et liderligt klynk, Hun prøvede forgæves at vende numsen væk, men kunne ikke komme nogen steder og da sjette slag kom hårdt og præcist sank hun sammen og hang i håndleddene i lædermanchetterne.
Søren kom tæt op bag hende og hjalp hende på benene.
”Du er meget dygtig” sagde han med sin mund helt tæt ved hendes nakke mens han kyssede hende blidt og slikkede hende i ørerne og så mærkede hun til sin store fryd hans hånd mellem sine ben, og hun er totalt blød, liderlig og våd.
”Hun har den dejligste kusse i Verden”, tænkte han med stor tilfredshed.
”Wouwww”, sagde Søren drillende.
”Her straffer jeg dig og så bliver du liderlig. Du er jo fuldstændig plask våd og super dejlig”. ”Har jeg været for god ved dig?”, spurgte han udfordrende, men fik kun underlige, halvkvalte lyde som svar.
Han slap hende løs og lagde hende på sengen. De kyssede og krammede en del og Søren masserer hende blidt og bringer hende langsomt men sikkert frem mod orgasmen. De legede lidt med hendes nyindkøbte dildo og imens trykkede fingre fast op og ned inde i hende til orgasmen kom. Den fyldte hele hendes krop med den mest intense fryd hun nogensinde havde oplevet. Søren hviskede stille og roligt i hendes øre, at hun var smuk og dejlig.
Så talte han langsomt til 10 mens han bad hende om at vende tilbage til virkeligheden og fjernede så blindfoldet på 10 og siger kærligt:
”Hej skat og velkommen tilbage til virkeligheden fra rejsen i det ukendte!”.
Hendes øjne udstrålede en ubeskrivelig sensuel varme. Hun smilede hengivent til ham og de kyssede længe og intenst.
Så hjalp Søren hende op fra sengen og Sara tog sit tøj på igen. De satte sig ind i stuen igen og Søren var egentlig indstillet på kaffe og at de nu var færdige for i dag. Men efter de havde talt sammen et stykke tid skiftede stemningen mellem dem og blev så fortættet at han fik lyst til at give hende flere smæk. Han kunne fornemme, at det er det var det hun forventer – måske ligefrem håbede. Det hun gerne ville. Og da han begyndte kun han mærke endog meget tydeligt at nu fik han helt fat i hendes inderste lystfyldte jeg. Hendes over-jeg var knækket, kontrollen smidt væk. Hun følte at hun var hans med hud og hår
Han slog så hårdt han kunne. Holdt pause, men hun forventede mere – han slog endnu et par runder, hvor han slog alt hvad han kunne og Sara var lige ved at komme igen kunne hun mærke. Søren så lidt forskrækket på hendes balder:
”Har hun nu fået for meget? , tænkte han lidt nervøst.
”Den planlagte spanking var lige tilpas” havde han tænkt, men nu blev han lidt nervøs for om det var over stregen.
”Hun får blå mærker”, tænkte han, ”i mindst en uge”.
Men Sara virkede yderst tilfreds og afslappet. De snakkede lidt videre en halv times tid, kyssede, krammede og fik sagt farvel. Søren bad hende om at skrive lidt om oplevelsen på dating.dk og siger:
”Så må vi afgøre om vi skal ses igen. Jeg synes ja! Men jeg er lidt i tvivl om jeg gik over stregen.”
Hele vejen hjem i bilen gennemgik Søren dagens intense oplevelser i tankerne og blev langsomt men sikkert mere rolig og tryg ved at det var gået godt. Nu kunne han overhovedet ikke vente på at høre fra Sara. Faktisk var han lige ved at vende bilen og køre tilbage, men han vidste jo godt han skulle være hjemme inden konen var tilbage i huset. Han havde jo været hos sin elskerinde, ikke hos sin kæreste.

Kontaktannoncen bliver levende

Da deres fælles historie startede på dating.dk kunne de ikke vide at det skulle komme så vidt. På dating.dk havde de lige haft en kort overfladisk kontakt som hurtigt løb ud i sandet. Men så skete der det forunderlige at MissLooking – Saras nickname på dating.dk – besøgte Sørens profil flere gange i træk. Og pludselig en mandag morgen havde hun trykket på den “Interesse-knap”, som han jo selv for længst havde trykket på! Juhuu! Ægte lykkefølelse og store forventninger. Og han tænkte at det helt sikkert var en god anledning til at kontakte hende igen. Så han skrev en beskeden, diskret og ikke for anmassende e-mail og ændrede lige hendes profilnavn fra MissLooking til Miss Good Looking og håbede det ville charmere hende blød i knæene:

24. august 18:10
Hey Miss Good Looking !
Glad for at du tog mod til dig og klikkede på interesse-knappen

Så!!! Nu havde han taget mod til sig! Sitrende af spænding ventede han på responsen. Og der kom ingen. Havde hun kun trykket på “interesse-knappen” ved et uheld eller i distraktion? Åh søde ventetid. Åh bitre ventetid. Der kom intet svar. ”Satans også”, tænkte han, hun så ellers så sød ud på profilbilledet og de mange besøg måtte jo have tændt et eller andet i hende. Fire timer var grænsen for hvad han kunne udholde, så han måtte jo til tastaturet igen:

24. august  22:05
Hører jeg mon fra Miss Good Looking?

Og så var det tilbage til den uudholdelige ventetid igen. Havde hun fortrudt? Var hun ikke interesseret? Spildte han sin tid, som så mange gange før i dette forum?
22 minutter senere hoppede hans hjerte op i halsen på ham – der var post! Var det mon Sara? Var det et afslag? Var det en flirt? Var det en helt anden? Hvad mon der gemte sig bag det råbende røde ikon med det skrigende ettal indeni, der indikerede at der var Post!!!!

24. august 22:27
jeg tænker kære.

Ih du milde for et svar! Kort og lakonisk på overfladen, men Sørens hjerne eksploderede straks af lykkefølelse. Endorfinerne havde frit løb i hele kroppen. Det gav anledning til en million tanker, men tændte jo også et håb hos ham. Hun skrev ‘kære’ – hvor dejligt! Han gik straks i tænkeboks for at formulere et svar der kunne tiltrække hende yderligere og ikke støde hende væk fra ham. En delikat balanceakt var begyndt nu;

24. august 22:33
Super – det er helt OK – men somme tider er handling også godt og en dialog her er da en start ikke. Glæder mig til at høre fra dig Miss Good Looking!

Så var der dømt ventetid igen. Faktisk fik han lov at vente og være frustreret hele tirsdagen, mens han i smug tjekkede dating.dk på arbejdet hele dagen.
”Sara er tydeligvis en meget eftertænksom kvinde, der virkelig mærker efter før hun kommunikerer. Det er tydeligt at hun gerne vil, men naturligvis også nervøs over hvad det er for en underlig type der gemmer sig bag mit tastatur”, tænker han, mens han håber, håber og håber. Da han kom hjem fra arbejde besluttede han sig for at presse hende blidt men bestem, vise at han var den, der kunne tage et initiativ, hvad mange kvinder savnede, havde han erfaring for:

25. august 16:30
Hey min tænkende Miss Good Looking – jeg tænker også – men nu mere og mere på dig!
Håber du skriver snart!
Med venlig hilsen
S

Søren prøvede desperat at opretholde den neutrale tone, mens han eksalteret måtte vende tilbage til den mentale ventesal i fire timer, hvor alle mulige tanker cirkulerede forbi som travle passagerer, der bare hastede forbi ham uden at ænse ham det mindste.
Så eksploderede hans følelser og hjertet slog kolbøtter;:

25. august 20:46
Hmmmm….har du et billede?
kh. Sara

Nu var der sat navn på.
”Hun hedder Sara – et smukt navn” tænker han med et lille smil om munden.
Han havde jo længe beundret MissLooking smukke profilfoto. Og nu ville Sara gerne se hans! Tvivlens trold sprang dog straks ud af æsken og udfordrede både hans hjerne og hjerte:
”Vil hun finde mig uattraktiv? For gammel? Eller charmerende? Grim eller en mulighed?”.
Så han sendte hende straks koden til det fotoalbum, han havde oprettet på profilen:

25. august 21:12
Hey Miss Good Looking
Under min profil: klik på fotoalbum og kodeordet er: xyz
Lad mig høre om det skræmmer dig væk!?  

Han gav også Sara sit fornavn i bytte som bekræftelse af en slags gensidig tillidserklæring og gik ind i endnu en angstfyldt venten. 19 timer måtte han vente på svar. Uendeligt lang tid, når han var spændt til bristepunktet af uforløste drømme og havde det som en nyforelsket teenager indeni og dagen sneglede sig af sted og han tjekkede for e-mail mindst hvert 5. minut. Men endelig kom det:

26. august 16:06
Nej Søren … Det er ikke billedet der gør mig eftertænksom..

Søren følte sig lidt smigret på trods af bevidstheden om at hans foto var seks år gammelt og selvtilliden voksede igen – nu var det bare sagens kerne – hans profiltekst, der vakte eftertænksomhed. Nu måtte han finde en måde at tackle den på, så han kunne gøre hende tryg og lade hende få tillid til ham!
Så han tog mod til mig og prøvede at udfolde lidt flere af de tanker, der lå bag profilteksten:

26. august 16:16

Hey Miss Good Looking, Sara
Godt så – det er jeg da glad for!
Og du kan være helt rolig – det er jo bare noget vi leger et stykke tid, at jeg er fascineret af en kvindelig bagdel. 99 % af tiden er jeg en meget sød og rar mand!
Jeg ved også, at den slags leg tager den tid det tager og jeg er meget tålmodig – især hvis du, som jeg fornemmer, er ny forhold til emnet. Jeg vil med glæde føre dig langsomt frem på dine betingelser, så du hele tiden er tryg og har fuld tillid til mig.
Men husk du vil fortryde på plejehjemmet hvis du lader denne oplevelse glide dig af hænde.
Men fortæl lidt mere om hvorfor du alligevel blev lidt interesseret og hvad der gør dig eftertænksom!
Glæder mig til at høre fra dig

Ventetidens Helvede begyndte igen og der gik 30 timer før Sara havde tænkt færdigt! Men åh I Guder hvor blev han dog glad, da det viste sig at denne længe ventede e-mail  fik Sara til at åbne for sine inderste tanker:

27. august 22:48
Jeg er interesseret fordi jeg godt kan li’ mænd der er MÆND, og tanken om blive taget, at miste kontrollen at underkaste sig manden har altid tændt mig. Jeg tror ikke jeg er til det hårde, men smæk er frækt. At se billeder af, at fantasere om… det psykologiske spil… Jeg tøver fordi jeg har svært ved at slippe kontrollen, måske virker rollespillet ikke, måske er fantasien bedre end virkeligheden… måske har du ret… der er noget uopdaget i min sexualitet…
Jeg kan også lide intelligente mænd, jeg tror det kræver sin mand at “knække” min trang til kontrol, min stolthed, ja Søren en rigtig opgave… og når det så er sagt er jeg ikke løssluppen, nej nærmest blufærdig, svær at nå ind til, tangerende til genert…
Og ja, du har ret jeg har ingen erfaringer på smæk-området. Derfor er det også svært for mig at opstille kriterier, men måske kan du hjælpe?

Aldrig havde Søren følt større tillidserklæring fra en kvinde. Det var uden for kategori den bedste e-mail Søren nogensinde havde modtaget fra en kvinde og samtidig også den mest direkte tale nogen kvinde nogensinde havde været i stand til at formidle til ham. Han smeltede fuldstændigt. Sara blev i de sekunder den kvinde han måtte have – for enhver pris – og hun blev straks sat op på den mentale piedestal, der hedder kærlighed, i hans underbevidsthed. Det opdagede Søren bare ikke før det var for sent.
”Så”, tænker Søren, ”nu er det frem med de ypperste forførelsesteknikker jeg kan præstere. Her var der tale om noget så fantastisk som en kvinde, der ville give ham kontrollen og styringen, hvis han til gengæld kunne levere tryghed og tillid.

27. august 22:58

Hej Søde, dejlige, smukke Sara
Tak for et meget sødt og varmt brev!
Normalt afslører jeg jo ikke mine strategier, da det er en del af legen at du bliver overrasket på dagen, men jeg kan forsikre dig om at når du giver dig det dyrebareste du har din tillid og din krop – så tager jeg ansvaret for din tryghed og for at dine grænser under ingen omstændigheder bliver overtrådt! Det bliver en lang varm intim oplevelse hvor jeg har ansvaret og styringen. Du skal bare slappe helt af og nyde det.
Hvis du inviterer mig en dag til en kop kaffe, så tager vi et tillidstjek efter den. Hvis det ikke klikker så siger jeg bare tak for kaffe og går igen uden problemer. Hvis jeg skal blive, så vil jeg føre dig ind i den mest spændende og dejlige oplevelse du nogensinde har prøvet – i dette lille hjørne af dit liv.
Håber du vil invitere mig en dag!?

Så nu var der meldt lige ud af posen!
”Var jeg for direkte? Jeg tror det ikke.”
Han havde virkelig gjort sig umage med hvert eneste ord for at beskrive sig selv som en mand med følelser og hvad han stod for som menneske og udtrykke bevidstheden om, hvor stort et ansvar han var parat til at påtage mig for hendes helbred og psykiske velbefindende.
Og så kom gennembruddet – en aftale kom i hus i løbet af ganske kort tid:

27. august 23:12
Hmmm…..kaffe kan jeg vel finde ud af at lave… fair nok med ingen afsløringer og en virksom effekt… og kaffe er det eneste det kræver??? – Og kjole???

En invitation, der ikke var til at misforstå. Pulsen var mindst 180, håndfladerne klamme og maven revolterede og forventningens glæde nåede uanede, stormfulde højder og hans svar blev afsendt med et glad og muntert sind:

27. august 23:16

Blindfold eller et godt tørklæde – det øger din koncentration og forøger dine sansers sensitivitet.
Ellers et godt humør og en kjole du føler dig lækker og sexet i – så oplever jeg nemlig det samme

27. august 23:23

Søren… det sover jeg lige på… jeg er fristet… lørdag i dagtimerne?

Saras svar lød umiddelbart en lille smule forbeholdent,
”Man er vel ikke en billig pige!”, tænkte han med et smørret grin.
Humøret var helt i top nu. Han var ikke et sekund i tvivl om at hun var klar til at tage chancen sammen med ham. Super lykkefølelse bredte sig i hele kroppen.
Den sidste time inden midnat blev brugt på at sende et par e-mail s frem og tilbage: Udveksle mobilnumre og ikke mindst at få udleveret Saras adresse – og så det vigtigste: at få aftalt et tidspunkt, som så blev den førstkommende lørdag kl. 12.00
Så dukkede der en lille fræk hemmelighed frem på skærmen:

27. august 23:34
Forresten… så har jeg aldrig fortalt det her til nogen mand før…

Søren blev rørt og ramt lige i hjertekulen.
”Sikke en tillid hun viser lille mig!”
Han blev meget stolt og helt varm indeni. Udover at følelsen af stolthed voksede frem så blev også hans maskuline og dominante side straks vækket og styrket.
Han besluttede sig for at presse Sara en lille smule ved at påbyde hende en lille opgave med at lege med en dildo til kanten af orgasme. En ordre som han var spændt på om hun ville følge – og kunne følge.

28. august 12:41

Hey søde, smukke og dejlige Sara
Og tak for at være den første mand, der bliver indviet i dine hemmelige tanker. Det er jeg meget stolt over at være. Det vil jeg gerne belønne dig for!
Derfor vil meget gerne være med til at lege med din dildo som en ekstra belønning til dig undervejs!
Hvis du ikke har én, så køb den her: Lust. Vestergade 7. 8000 Århus C – fin butik.
Og så en lille hjemmeopgave:
Du skal lege med din dildo både i aften og i morgen tidlig og fantasere om dig og mig – men kun til kanten! Det er dig forbudt at få orgasme – den vil jeg være med til at give dig!
28. august 2009 16:35
Jeg tror bare jeg falder død om af skam…

Det viste sig heldigvis at Sara ikke havde en dildo i forvejen – så 3 fluer med et smæk: Søren var manden, der kunne få hende til at købe én. Søren var manden, der kunne få fornøjelsen af at presse hende til at gå ind i en sexbutik, hvor hun aldrig havde sat sine ben før. Og Søren var manden der kunne påbyde hende at anvende den alene - men forbyde hende orgasme!
Det føltes stort og helt rigtigt. Han følte virkelig hvordan han allerede nu kunne lege med hendes sind og kontrollere hende på en seksuelt pirrende måde. Det var en meget stor lystbetonet oplevelse. En kvinde i hans magt – og hun kunne li’ det!

28. august 16:39
Hej søde, smukke, dejlige Sara
Hehe, det er jo en del af udfordringen, så af sted med dig…..

28. august 2009 16:46
Hmmm Søren…
jeg finder lige paryk og briller
En hvilken som helst eller nogen præferencer?

28. august 2009 16:53

hehe Det er jo din, så spørg de søde personaler, men noget i denne retning kan anbefales (fra en anden butik):
Super blød gennemsigtig silicone dildo. Lækker kvalitet til de dage hvor man ikke har lyst til en vibrator. Meget naturtro. Længde: 21 cm – Ø 4,5 cm
Held og lykke og du vil blive forbavset over hvor normal en vare det er at købe i en butik!

Søren havde tydeligvis ramt en blufærdighedsgrænse hos Sara. Men samtidig en grænse, som han syntes, hun burde overskride og han fornemmede også at hun havde lysten til at overskride den.
Hun havde bare manglet det lille pres, som Søren nu havde lagt på hende:

28. august 17:03
hmmm jeg finder lige paryk og briller

jeg har noget jeg skal indrømme når jeg kommer tilbage…
forresten så er her ikke så præsentabelt endnu, jeg er lige flyttet ind…

28. august 19:19

Åhh Søren… jeg har aldrig været så flov i mit liv. Det gik rigtig fint indtil der kom 4 fyre ind i butikken. Jeg var den eneste undtagen dem i butikken, jeg kunne ha’ sunket i jorden…

28. august 19:56
Ja fin lille straf, ikke?
Nu må du så lære at bruge den i aften og i morgen tidlig – men husk reglen: Kun til kanten! Orgasme er forbudt!
God fornøjelse i aften

28. august 21:32
Jeg er supernervøs… og tændt… og lige på kanten

Nu var stemningen lige præcis hvor den skulle være hos dem begge. Søren følte jo nøjagtigt det samme. Han var supernervøs, tændt og lige på kanten! Men så dukkede den lidt typiske kvindelige usikkerhed frem på skærmen og han prøvede efter bedste evne at berolige hende:

28. august 21:33
Hvad nu hvis du slet ikke kan li’ mig?

åhh hvad er det jeg er ved at rode mig ud i….

28. august 2009 21:38

Rolig nu – selvfølgelig kan jeg li’ dig! Det er da det gode ved nettet at man lige får en fornemmelse for hinanden – og jeg har en rigtig god fornemmelse med dig skat!
Også jeg er da oppe at køre på den fede måde: Jeg glæder mig.

Nu er jeg sikker og helt eksalteret. Glæder mig helt vildt til at gi dig en stor knuser og krammer!

Og så kom e-mail en, der fik Søren til at klukle og smile varmt til den Sara Michelsen han endnu ikke have mødt:

28. august 2009 21:50
Søren… jeg er flov…. jeg har givet mig selv mærker. Jeg skulle lige prøve at smække mig selv

28. august 2009 22:14
Så er der da ikke noget at være flov over i morgen – alt er gennemlevet!
Smække sig selv på numsen vil aldrig blive sexet – der mangler du mig

28. august 2009 22:30

Du har ret kære Søren, nu mangler jeg vist bare dig…
Så jeg vil følge dit råd og glæde mig og gå tidlig i seng med min nye ven

Nu var stemningsbarometret helt i top. Flere søde beskeder og virtuelle kys blev udvekslet, stemningen var super og kommunikationen gled let og ubesværet. Søren gik i seng med en sjælden fredfyldt stemning blandet med glæde og forventning til morgendagens møde og han fornemmede også en hel del mandlig stolthed over at det var lykkedes ham at score en så dejlig kvinde som Sara. Det var en herlig fornemmelse.

29. august 08:58

God morgen søde, smukke, dejlige Sara
Hvilken vidunderlig dag: Jeg skal ud til min Miss Good Looking – det bliver stort og jeg glæder mig fantastisk meget!
Jeg er nok ikke online ret meget i formiddag, da der lige er nogle praktiske ting, der skal fra hånden.
Jeg regner med at være fremme 12.00 og Sms’er når jeg er i nærheden,
Lige en lille opgave mere:
Når du er klar så træk trusserne ned om balderne og sæt dig på en hård stol i 10 minutter – så kan du rigtigt mærke hvad der venter dig

Så pakkede Søren alt sit grej og kørte mod Hovedgaden 666 i Århus med tårnhøje forventninger om at opleve den mest fantastiske date han nogensinde havde haft. Med bilradioen skruet op sang han med – falsk og entusiastisk  men af fuld hals – på gamle Leonard Cohen:

“If you want a lover
I’ll do anything you ask me to
And if you want another kind of love
I’ll wear a mask for you
If you want a partner
Take my hand
Or if you want to strike me down in anger
Here I stand
I’m your man”

Smertens vej

Jeg fløj højt med min engel
men jeg er ingen engel
så jeg faldt dybt
da hun gav slip

Jeg fløj højt med min engel
men jeg er ingen engel
så jeg faldt som en sten
da hun gav slip

Jeg fløj højt med min engel
men jeg er ingen engel
så jeg blev knust
da hun gav slip

Udenfor fortsatte kulden denne søndag morgen. Også denne morgen var der tungsind og gråd i horisonten og det indre barometer stod på ustadigt, men indtil videre kontrollerbart.
Søren lagde The Dark Side of the Moon i CD-afspilleren og indså pludselig ironien i dette musikvalg og tårerne var igen ikke så langt væk som for bare ét minut siden.
MissLookings rigtige navn var Sara Michelsen, men hun spøgte somme tider med at hendes alter ego skulle hedde Sara Moon. Hver gang Søren tænkte på Saras mørke side snørede hans mellemgulv sig sammen i en uendelig stor længsel efter hende. Følelsen var en underlig blanding af gråd, forelskelse, jalousi og smerte. En cocktail han aldrig havde prøvet før i sit liv.
Sara Michelsen havde fornuftigvis – set fra hendes synsvinkel – valgt den absolutte radiotavshed og hun var gået i flyverskjul. Søren tænkte: ”Det er den eneste måde hun kan få styr på sit liv. Sara er jo en kontrolfreak inderst inde med et stærkt over-jeg – kun jeg kan låse den mekanisme op igen og tage kontrollen fra hende på den gode måde. Og det fravælger hun i disse dage, formentlig for at få lidt overskud til sin nye date.”

Det beroligede ham ikke det fjerneste, tværtimod sansede han pludselig, at tårerne løb ned ad kinderne. At han, en voksen mand, græd, græd som et barn, græd som en tøs. Han erindrede med et bittersødt smil gennem tårernes flimren foran øjnene at han engang havde sagt til Sara at det var sundt at græde.
”Giv bare slip, baby” havde han sagt.
Nu sved ordene som piskeslag i hans sind. Bare ordene “nye date” gjorde ham sindssyg af jalousi.
”Underligt at to ord kan påvirke mig så stærkt”, tænkte han.
Han havde i al for lang tid bare opfattet det hele som et spil. At der bag ordene var ægte mennesker af kød og blod, der dyrkede et forhold, som han var sygeligt jaloux på var en tung erkendelse, der kun meget langsomt voksede frem inden i ham.
Sørens kulrede hjerne mindede ham hele tiden på, at så længe Sara kaldte det en date, og ikke sagde, at hun havde en kæreste, så kunne han dyrke det falske håb om at få hende tilbage. ”Men hvad ved jeg”, tænkte han.
”Måske har det ændret sig under radiotavsheden?”
Tanken om at forholdet havde udviklet sig, så hun nu tænkte kæreste og omtalte sin nye date som sin kæreste var jo desværre ikke umulig. Det var en meget frustrerende og trist tanke. Der blev med ét lige så iskoldt i hans sind, som det var uden for. Den følelsesmæssige istid var begyndt.
Pludselig opdagede han til sin overraskelse, at han havde brugt den første halve time af dagen på at gøre sig lækker. Blive vasket, barberet, smurt ind i creme over det hele, så den gamle hud fik det lidt bedre. Det styrkede selvtilliden lidt. Han var også ekstra grundig med tandbørsten som om han håbede eller ligefrem forventede, at han skulle kysse Sara senere i dag. Han agerede i det hele taget som om han skulle på date med Sara, lagde planer, fantaserede og blev ulykkelig. Fantasten og gambleren hånd i hånd, en ren nedtur.
I stedet måtte han nøjes med at sende hende lidt hjemmegjort poesi på e-mail :

Kæreste Sara

Jeg forstår nu at du er nødt til at beskytte dig selv
Jeg forstår nu at du må pleje dit ny held
Jeg forstår ikke en skid!

Jeg forstår nu at du vil have en anden mand
Jeg forstår nu at vores lykke er visket ud i vand
Jeg forstår ikke en skid!

Jeg forstår nu at du har forladt mig i min smerte
Jeg forstår nu at du permanent er flyttet ind i mit hjerte
Jeg forstår ikke en skid!

Jeg forstår nu hvordan sagerne står
Jeg forstår nu at jeg fik skilsmissepapirer sendt i går
Jeg forstår ikke en skid!

Jeg forstår nu at jeg er dybt, dybt skuffet over din tavshed
Jeg forstår nu at jeg bærer på en gylden og dyrebar kærlighed
Jeg forstår ikke en skid!

Jeg forstår nu at dagene uden dig bli’r ensomhed
Jeg forstår nu at jeg er dømt til 30 års kedsomhed
Jeg forstår ikke en skid!

Jeg forstår nu at jeg bare må være tålmodig
Jeg forstår nu at jeg kun kan være gammelmodig
Jeg forstår ikke en skid

Jeg forstår nu at jeg elsker dig for evigt
Jeg forstår nu at vente på dig er mit livs pligt
Jeg forstår det hele nu!

Din elskede Søren

Så tjekkede han med barnlig forventning sin SMS og sin hemmelige e-mail konto, som han kun havde delt med Sara. Men Sara havde opretholdt den totale radiotavshed. Det var nedslående, skuffende og på samme tid følte han sig ufortjent, dårligt behandlet.
”En helt urimelig og barnlig følelse”, tænkte han, ”men jeg synes jo godt hun kunne sende mig en lille hilsen: “God morgen Søren” – eller “Jeg håber du får en god dag, Søren. Jeg skal på tur med min nye kæreste i dag”.
”Sådan en hilsen ville være med til at gøre mit liv mere realistisk”, tænkte han.
”Det ville gøre det nemmere for mig at bearbejde sorgen.”
”Kvinder siger altid at mænd er dårlige til at kommunikere, men nu hvor jeg har behov for kommunikation er der total tavshed.”
Søren forstod sig ikke på kvinder måtte han bittert erkende. Hvilke mænd gør det? Søren var på desperationens rand nu over at have mistet kontrollen over Sara Michelsen, fantasten drømte videre i det andet liv, mens gambleren var mavesur og bitter over at have tabt i spil. Det var nye og uvante fornemmelse og ubehaget, svimmelheden og den sygelige, sorte jalousi bredte sig i hans krop.
”Men måske ville sådan en hilsen bare gøre for ondt på Sara”, tænkte han, ”Hun vælger nok at lade være for at passe på sig selv? Jeg håber det er det sidste og at det ikke er fordi hun er ligeglad med mig.”
Ligeglad! En lammende tanke, faktisk gruopvækkende og mellemgulvet snørede sig sammen igen og tårerne pressede sig på igen.
”Tænk hvis Sara er helt ligeglad med mig nu. Er det ligegladhed der får hende til at martre min sjæl eller er det en form for selvbeskyttelse? Hvorfor har vores brændende kærlighed ændret sig til isnende tavshed? Jeg ville ønske at jeg vidste det.”.
En desperat mand hvor selve livet var på gyngende grund.
Så tog han en kop kaffe på tom mave. Kaffe mindede ham altid om de gode stunder hos Sara, hvor kaffebrygning var en helt rituel proces. Appetitten var absolut ikke hvad den havde været, men han tvang da to skefulde havregryn ned for samvittighedens skyld, men han ville nu hellere tilbage til tastaturet for at forklare sin eneste elskede nogensinde, hvad han gennemgik i disse dage.
”Måske læser hun det slet ikke. Måske sletter hun teksten øjeblikkeligt – en grufuld tanke! Er jeg pludselig reduceret til en ikke-eksisterende person? En persona non grata? En paria? Eller prøver hun bare at komme videre. Videre uden mig!?”.
Gråden væltede frem og Steffen Brandt sang stadig Dylan:

“Og enhver idiot kan være ligesom mig, naturligvis
Men på den anden side findes der kun én i hele verden som dig, heldigvis
Jeg har ventet på dig til jeg var syg af længsel
og jo mere jeg ventede – jo mere foragtede du mig
Men du kunne ligeså godt ha´ sendt mig direkte i fængsel
jeg ku ha slået ihjel, for at få et glimt af dig”

In My Secret Life

Kæreste dejlige Søren,

Hun slår lidt utidig med vingerne
og vander livet med sin tåre
knælende kysser hun verdens fod
og letter sørgmodigt fra bjerget

På et ydmygt og håbefuldt besøg
åbnede de himmelens skyer
stråler nu om kap med solen
der synger for evigt en engel.

med kys og hjerte
Sara Moon

Søren Mørk var blevet midaldrende og hans ægteskab havde skrantet og forkrøblet både hans og konens følelsesliv et stykke tid. Elskovsflammen var sat på et lavere blus som det skete hos så mange midaldrende par. Venskabet imellem var for så vidt stadig intakt, så hverdagen fungerede uden de store skænderier og børnene var også godt på vej ud i livet uden at give anledning til forældrebekymringer.
En sen, skøn søndag eftermiddag i august – i hvert fald i følge den Gregorianske kalender – hvor Søren var alene hjemme, kom dating.dk tilfældigt frem som en annonce på skærmen. Han husker i dag egentlig ikke helt hvordan det gik til, men denne søndag sad han bare ved computeren og begyndte at oprette en datingprofil uden lægge mange følelser i udførelsen. Følelser var gemt langt væk. Det var meget længe siden han havde elsket nogen ud over sine 3 børn. Børnene, der nu var voksne havde altid kunnet snøre hans mellemgulv sammen af angst for at miste dem eller deres kærlighed. Samtidig kunne de få hans hjerte til at svulme af stolthed og ligefrem give ham tårer i øjnene bare ved tanken om dem. Men når det angik hans voksne følelsesliv, så var kærlighed og smerte gemt langt, langt væk i en dyb afkrog af sindet. Glæden var sjældent på besøg og den ene gråmelerede dag tog bare den anden, som når bussen kørte den samme rute dag ud og dag ind.
Annonceteksten voksede frem på skærmen af sig selv og den undergik mange forandringer efterhånden som han blev vant til mediet, og han fik sig læst igennem hvad online kvinderne skrev om dem selv. Han kedede sig bravt og kunne ikke lade være med at undertrykke et smil, når han læste de mange ”jeg er glad for livet” profiler. De lød godt nok uinspirerende og mindede ham mest af alt om døsige søndage i hans barndom med Giro 413 i radioen og så lidt hans eget liv. Til en afveksling var der annoncerne med de mange feriebilleder fra Kreta eller med en kærlighedssøgende kvinders varierende udvalg af husdyr, børn og endog børnebørn, hvad disse uskyldige væsner så end lavede på en dating side. Men fælles for de mange forskellige ordvalg var, at der næsten altid manglede personlighed, farve, farlighed og nerve – og det var ikke annoncer der tændte ham det mindste.
Søren besluttede at hans egen profiltekst skulle have lidt kant, men heller ikke være tarvelig og plat som han havde set det på scor.dk og han væmmedes bare ved tanken om disse stakler, der udleverede sig selv, deres sølle liv og oftest usmukke underliv. Søren havde et billede af sig selv som en voksen mand med et legebarn inden i, så at hans tekst skulle udtrykke hans hidtil undertrykte seksuelle legetrang og dominerende side var der aldrig tvivl om. Det var samtidig vigtigt for ham at den skulle udtrykke en seriøs, kærlig og rar mand samtidig med at det dominerende element skulle stå lysende klart.

Teksten endte med at lyde sådan her:

Dominant Herre søger elskerinde
Om mig

Erfaren Herre søger en dejlig feminin, skørteklædt kvinde, der trænger til en kærlig og fast hånd. Du er kvinden, der savner en rigtig mand og jeg er manden, der elsker gammeldags opdragelse af uartige kvinder.. Jeg hviler godt i mig selv og er ret ligetil og ukompliceret. Jeg sætter altid den kvinde jeg er sammen med i centrum og sætter en ære i at behandle min kvinde godt – og efter fortjeneste!

Jeg søger

Jeg søger en en dejlig feminin, skørteklædt kvinde, der trænger til en kærlig og fast hånd. Du er kvinden, der savner en rigtig mand …… Hvis det kildrer lidt i maven nu, så skriv endelig. Jeg er en mand med en god fast hånd
Med venlig hilsen
Udoverkanten
Partnerstatus: Gift

”Erfaren Herre” var nok en sandhed med modifikationer, men han havde dog et par enkelte gange slået sig løs i bogstaveligste forstand på et par kvinder. Søren havde engang haft nogle konflikter med en bestemt kvindelig kollega, men til en fest var de så alligevel faldet i snak, i dans, i heftige kyssen og lå pludselig i Mariannes seng på hendes hotelværelse. Her gav Søren hende en ordentlig endefuld, så han blev helt forskrækket for sig selv, mens Marianne nød det i fulde drag, så den sex hun gav ham bagefter var meget lidenskabelig. Efter den nat oplevede han til sin stille undren en helt ny respekt fra Marianne på jobbet. Det gav ham stof til eftertanke og smag for flere oplevelser på kanten.
Han tænkte også tilbage på den sørgmuntre historie om Lillian, der åh så gerne ville domineres af sin mand. Hendes mand havde så givet hende lov til at møde Søren med det formål, at hun skulle komme tilbage for at lære sin mand op som en dominerende mand. Desværre for Lillian havde det vist sig at manden havde mere lyst til at blive domineret af hende end omvendt. Arme Lillian. Søren smilte indvendigt over denne gamle historie, som også var en af bevæggrundene til at han turde skrive ”Erfaren Herre”.
Partnerstatus var den svære. Ville der virkelig være nogen kvinder der ville hoppe ud i utroskab med ham med åbne øjne? Han overvejede et øjeblik at lyve, men nej, sandheden måtte frem. Sandheden var nok et rigeligt stort i denne sammenhæng og imens stod teksten dér på skærmen og gjorde nar af ham:
”Du tør jo ikke engang at blive skilt din tryghedsnarkoman!”
Det gjorde ondt på Søren, at hans egen annonce sådan gjorde nar af ham. Tryghedsnarkoman var jo et stempel han med let hånd havde puttet på mange mennesker gennem tiden, også på hans egen kone. Egen medicin smagte som sædvanligt usædvanligt bittert.
Alt imens løgnen og sandheden skændtes inden i ham om den aktuelles status skete der det forunderlige at fakta beslutsomt kom glidende ind fra sidelinjen og vandt over både løgnen og sandheden på knock-out. Partnerstatus blev sat til Gift.
Profilen på dating.dk var overraskende velbesøgt af kvinder, der udtrykte behov for en mand de kunne mærke fysisk. Som én af dem havde skrevet til ham: ”Så kan manden efter sex og et enkelt klap i bagdelen finde på at spørge om det gjorde ondt mens man tænker: ja bare det havde!”.
Flere gange fik han dog også skæld ud af mopsede kvinder; enten mente de, at han levede i stenalderen eller de udtrykte det velbegrundede synspunkt, at det var umoralsk af en gift mand at han havde sådan en profil og flere opfordrede ham til at gå tilbage til sin kone, tage hende med til Hawaii og andre gode forslag, men Sørens kone var ikke sådan at begejstre med den slags romantiske forslag, så de blev som regel gemt af vejen og forblev usagte og uforløste i mellem dem.
Dating-damernes vurderinger opfattede Søren som meget rimelige synspunkter set gennem deres moralske objektiver, men det var jo netop det umoralske i smæk og sex, der tændte ham og det var helt udelukket i ægteskabet. De havde engang i tidernes morgen købt Maria Marcus bogen, ”Jeg elsker det”, men de havde aldrig fået talt om, hvorvidt det tændte dem begge to, men den havde tændt Søren og han havde næsten slidt den op af at gå tilbage til siderne med den højeste p-værdi, som man kaldte det i hans unge dage. Pornografisk værdi mente han at kunne erindre det betød, men han var faktisk ikke sikker længere.
En skønne dag, hvor Søren loggede på dating.dk, så han en profil fra en vis MissLooking, der skulle vise sig at drive ham ud over kanten. Det første han faldt for var naturligvis de smukke øjne, det dejlige smil og det kønne ansigt men også teksten faldt i hans smag:

”Humor er ikke et minus!

En ildsjæl med mod på livet og humor. Snaksaglig og legesyg, eftertænksom og nærværende.På vej ud af et ægteskab, stadig slikkende mine sår leder jeg efter nye venner og andre veje…”

Ordene føltes som et dybt sug et eller andet sted dybt inde i mellemgulvet. Hun så sød og dejlig og lød også intelligent – ikke de sædvanlige digitale feriebilleder fra Kreta og ’jeg er glad for livet’ han ellers havde måttet lægge øjne til. Den her tekst lød intens og ærlig og som om den kom fra hjertet. En kort og stille tekst, men den var ren poesi i Sørens øjne. Hun var 43 år og Søren var 53.
”10 års forskel – er det for meget?”, tænkte Søren et kort øjeblik mens tanker og drømme vældede frem i ham.
Han glemte helt sin egen profils signaler om dominans og alskens underliggende hensigter og blev bare interesseret i MissLooking, som en ægte person, som en kvinde, et menneske af kød og blod. Det glade smil blandet op med en smule tristhed bagved ramte hans egen sindstilstand så dejligt, at han med det samme skrev en kort, indledende føler for at høre om der var gensidig interesse, men det klikkede ikke rigtigt i første omgang.
”Jeg var nok for forsigtig og MissLooking for tilbageholdende med at melde klart ud”, tænkte han og opgav videre dialog.
Hvordan skulle han kunne vide, at denne forsigtige start skulle vise sig at blive det vildeste ridt, det varmeste sex, det kærligste samvær, den mest stormfulde forelskelse og til sidst det mest ødelæggende og destruktive i hele hans liv nogensinde?
Imens lød Leonard Cohens dybe, sensuelle stemme fra stereoanlægget:

“I smile when I’m angry.
I cheat and I lie.
I do what I have to do
To get by.
But I know what is wrong,
And I know what is right.
And I’d die for the truth
In My Secret Life”

Og han sang lykkeligt med. ”In my secret life” var lige dér, hvor han boede det meste af tiden og han nød at være i denne hypnotiske del af underbevidstheden. Det hele var alligevel lidt for spændende. Han var blevet forvandlet til en eventyrer, en fantast, en gambler på vej til selv som en anden Gud at definere spillets regler uden smålig skelen til ægteskabelige omkostninger og havde da slet ingen moralske skrupler. Ludomanen havde gjort sin indsats og den helt store gevinst var så godt som i hus mens Steffen Brandt sang Dylan i radioen:

“Livet er for gamblere uden sund fornuft
Alle dine sejre har du vundet med bluff”

I’m Your Man

“Ah the Moon’s too bright
The chains too tight
The beast wont go to sleep
I’ve been running through these promises to you
That I made and I could not keep
Ah but a man never got a woman back
Not by begging on his knees
Or I’d crawl to you baby
And I’d fall at your feet
And I’d howl at your beauty
Like a dog in heat
And I’d claw at your heart
And I’d tear at your sheet
I’d say please, please
Im your man”

Leonard Cohen

Nej en mand har aldrig fået en kvinde tilbage ved at ligge tiggende på sine knæ…åh så sandt Leonard Cohen.

/Søren Mørk